En ny slags terminal
En ny slags terminal
For dem af os, der har været i IT-branchen et stykke tid, lugter ordet terminal af små skærme, hvor grønne blinkende cursorer opfordrer til tekstbaseret UNIX-kontakt med mainframe-computeren. Heldigvis er der sket en hel del siden da.
For nogle år siden var der meget snak om NC, netværkscomputere, som afløsere til pc´er. På en NC henter man programmer fra netværket, efterhånden som der er brug for dem. Idet applikationerne stadig afvikles lokalt, er der behov for relativ kraftige maskiner, og blandt andet - men også på grund af den begrænsede båndbredde - er NC´er aldrig blevet nogen succes.
Fra nutidens tynde klienter er der adgang til alle slags operativsystemer. Man kan nyde godt af en grafisk brugergrænseflade, og der er endda mulighed for afspilning af lyd. En del af beregningsopgaverne udføres lokalt af en lille processor, der eksempelvis kan køre emulatorer, browser og/eller Java-baserede applikationer, men som hovedregel må definitionen på en moderne tynd klient være, at applikationer afvikles på serveren frem for lokalt.
Mange fordele
Mange fordele
Den største fordel ved tynde klienter kan siges kort: Lavere TCO (Total Cost of Ownership). En tynd klient er billigere og nemmere at installere end en pc, og derfor er anskaffelsesomkostninger for hver ny arbejdsplads mindre. Klienten skal bare tilsluttes strøm, mus, tastatur og skærm, og efter indtastning af et IP-nummer er den klar til brug.
Idet de tynde klienter ikke indeholder bevægelige dele, er de meget robuste og holder længere. Opgradering af hardware foregår på serveren, og derfor kan omkostningerne til både reparationer og opgraderinger reduceres.
Brugerprofiler følger brugeren frem for klienten. Opgradering af det eksisterende software eller installation af nyt foregår kun på server-siden; det går hurtigt, og brugeren skal ikke besværes med afbrydelser i arbejdet.
Der er ingen lokal opbevaring af data, hvilket betyder, at applikationer og data er gemt sikkert væk på central server. Som følge deraf kan man sikre sig en mere pålidelig back-up af data. Eftersom klienterne ikke har nogle drev, kan brugerne ikke komme til at tilføre virus til systemet, lige som fortrolig data ikke kan forlade arbejdspladsen ad den vej.
PC World anbefaler
Neoware Eon
Neo er en lille, køn boks med masser af muligheder for opgraderinger af både hardware og software. Brugervenligheden er i top, og potentialet i den Linux-baserede tynde klient udnyttes fuldt ud.
Livet som tynd
Vi har testet fire Linux-baserede klienter, som blev sat til at tage imod Windows-applikationer fra en Windows 2000 server. Alle klienterne løste opgaven til vores fulde tilfredshed - hvis man ikke vidste bedre, kunne man tro, at man sad med en almindelig pc, der afviklede programmerne lokalt.
Begrænsningerne i løsningen med Citrix MetaFrame viste sig i et maksimum på 256 samtidige farver samt en lidt hakkende fremvisning af større billeder. Så længe man ikke benytter grafiktunge applikationer i det daglige arbejde, er der dog intet til hinder for at udskifte pc´erne med de små, lydløse klienter. Tværtimod kan man opnå en del besparelser gennem den centrale administration.
Ingen diske eller drev
En typisk tynd klient er en boks, der indeholder en lille processor med en clockfrekvens på 200-300 MHz, en behersket mængde Flash-hukommelse og måske også almindelig RAM, en grafikchip, Ethernet og lyd. Der er ingen harddisk, drev eller blæsere, hvilket gør klienten total lydløs. Styresystemet er oftest indbygget Windows CE eller Linux.
Selvom de små, veldesignede tynde klienter er en fryd for både øjne og ører, skal man være opmærksom på, at der ikke er noget i vejen for at benytte udtjente pc´er som tynde klienter. En gammel 386´er med otte megabyte RAM kan udmærket ende sine dage som velfungerende tynd klient.
Kommunikationen fra de tynde klienter består af musebevægelser og -klik samt tastekombinationer. Disse data sendes til serveren, der laver det påkrævede beregningsarbejde som svar på informationerne, og sender et opdateret skærmbillede retur til klienten.
Alt afvikling af programmel foregår således på serveren, mens klienten formidler skærmbilledet og videregiver input og output. Input sket først og fremmest via tastatur og mus, men man kan desuden tilslutte andre ydre enheder som for eksempel en skanner. Udover skærmbilledet kan output være lyd, men klienten kan også tilsluttes printer.
På de testede Linux-klienter er mulighederne endnu større, idet der er integreret Netscape-browser. Browsing er en forholdsvis tung opgave, og ved at benytte den indbyggede browser frem for den, der leveres gennem serveren, kan man sikre en noget hurtigere adgang til Internet.
Læs hele testen i PC World nr. 8/2000.
