OK at se streamede Hollywood-film

Mange danskere har fået smag for at se ulovlige film direkte på nettet. Streaming af dugfriske film er i vækst, men spørgsmålet er, om det er ulovligt at se filmene.

Tidligere var en vis teknisk snilde og en forholdvis stor harddisk nødvendigt for at få adgang til piratkopierede film på nettet.

Men i dag kan Gud og hvermand være med. Og det har sat gang i forbruget, lyder det fra Antipiratgruppen.

Det er streaming-sites med de ulovlige film, der er årsag til væksten. På siderne kræver det i korte træk ikke mere end et par klik med musen, før de seneste biograf-hits afspilles direkte i browseren.

Hos Antipiratgruppen, der er film- og musikindustriens fælles kamporgan mod piratkopiering, kan man se væksten i de ulovlige sider i mængden af de henvendelser man modtager om ulovligt materiale på nettet:

»Vi fornemmer et større fokus på det her inden for det sidste halve år, og det gælder specielt film,« siger Torben Steffensen, der er advokat og talsmand for Antipiratgruppen til 24Timer.

Det er blandt andet sider som Watch-movies.net og 66stage.com, der giver filmselskaberne grå hår i hovedet.

Men der findes mange flere. Og selv om siderne enten drukner i deres egen succes, som tilfældet var med Peekvid.com, eller de bliver lukket af retssager, så er det set fra filmbranchens synspunkt en kamp mod vindmøller, for der dukker hele tiden nye op.

Ikke ulovligt?

Den konstante tilvækst af nye sider er ikke industriens eneste udfordring. Det er nemlig heller ikke afklaret, om det er ulovligt for en bruger at se filmene.

Det er ulovligt at gøre film tilgængelig imod rettighedshaverens ønske, men det er et anderledes åbent spørgsmål, om brugerne foretager sig noget ulovligt ved at se dem.

På den ene side kan man argumentere for, at man ikke foretager sig noget ulovligt som seer, fordi man ikke generer en kopi af filmen.

»For mig at se er der ikke grundlag for at kriminalisere brugeren,« siger Kasper Heine, der er advokat og partner hos Bender von Haller Dragsted.

Han ønsker ikke at kommentere en konkret sag. Han har dog tidligere udtalt sig om streamede tjenester til Computerworld og sagde i den forbindelse:

"Så længe man kun streamer filmene, foretager man sig ikke noget ulovligt. Brugeren foretager sig således ikke nogen ophavsretligt krænkende handling ved at afspille filmene for sig selv eller sin husstand".

Men hos Antipiratgruppen mener man, at der godt kan være tale om ulovligheder for seerne. Især hvis man som bruger er overbevist om, at man ser en film, som er offentliggjort ulovligt.

»I tilfældet med en stor amerikansk film, som er på vej til biograferne i Danmark, og som man kan hente gratis, må man formode, at det er ulovligt,« siger Torben Steffensen til 24Timer.

Det har i dag ikke været muligt at få Torben Steffensen til at uddybe sin forklaring og henvise til lovens bogstaver.

Der er dog heller ikke nogen danskere, der blevet dømt for streaming, oplyser gruppen. Men det skyldes ifølge Antipiratgruppen, at man hovedsageligt går efter bagmændene.

Og hvis man alligevel skulle komme i søgelyset som super-forbruger af siderne, så går man ikke et sagsanlæg i møde fra antipiratgruppen.

»Vi vil nok rette henvendelse og gøre opmærksom på, at det her sandsynligvis ikke er lovligt. Men vi vil næppe starte en sag eller rejse erstatningskrav,« siger Torben Steffensen til 24Timer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere