Fagforening vil undersøge ligeløn i it-branchen

Mænd og kvinder får ikke samme løn i it-branchen. It-fagforening vil nu have problemet undersøgt nærmere.

It-fagforeningen HK/Samdata går nu sammen med it-firmaet KMD om at udarbejde en redegørelse over de områder, hvor lønnen stadig ikke er ens mellem mænd og kvinder. Den netop vedtagne ligelønslov betyder, at alle virksomheder med mindst 35 ansatte hvert år er forpligtiget til at udarbejde en kønsopdelt ligelønsstatistik.

»Vi konstaterede ved første gennemgang af det omfattende lønmateriale i alt 20 områder, hvor der var reelle problemer med ligeløn, men kun fem af disse områder kunne ikke umiddelbart forklares på andre måder end på grund af køn. Det skal der selvfølgelig gøres noget ved, og derfor er lederne for de fem forskellige områder nu blevet bedt om at fremlægge en forklaring på lønforskellen,« siger Erik Lykke Hansen, der er fælledstillidsmand på KMD og tidligere formand for Samdata.

En af forklaringerne er, at de mandlige KMD ansatte oftere vælger at blive ansat på »ingen højeste tjenestetid« med en højere månedsløn, mens kvinderne vælger fast tid og får mere udbetalt som overarbejde, hvilket ikke bliver talt med i ligelønsstatistikken.

»Men det er altså ikke alle forskelle, der kan forklares. At overarbejde ikke tæller med på denne måde finder vi en anelse urimeligt, og vi håber at Folketinget næste gang vil tage dette parameter med,« siger Erik Lykke Hansen.

Redegørelsen skal efterfølges af en handlingsplan, der skal være udmøntet inden for tre år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere