Krig om de ældste tele-kunder

Sonofon opfordrer 70-årige til at droppe fastnet-telefonen til fordel for mobiltelefonen. Kampagnen er usmagelig og direkte vildledende, mener TDC.

Sonofon kører i øjeblikket en charmeoffensiv for at lokke 50 til 70-årige til at sige farvel til fastnet-telelfonen og goddag til mobiltelefonen.

I kampagnen lyder det, at fastnet er dyrt, og at de forbrugere, der fortsat bruger telefoner via et stik i væggen, ligger under for "sejlivede myter" om telemarkedet.

Nu går landets største udbyder af fastnet-telefoni, TDC, i direkte konfrontation med sin konkurrent.

»Det PR-stunt, vi i disse dage ser fra Sonofon, er usmageligt selvpromoverende og tjener i bedste fald kun til at gøre kunderne forvirrede, i værste fald skaber det utryghed. Resultatet er blandt andet, at mange, specielt ældre kunder bliver nervøse for, om de begår fejl eller gør noget forkert, som vi har hørt det beskrevet fra en af ældreorganisationerne,« siger koncerndirektør Carsten Dilling med henvisning til Ældresagen, der har udtalt, at mange ældre mennesker for eksempel glemmer at oplade sine telefoner eller forlægger dem.

TDC-kritikken går blandt andet på, at Sonofon henviser til en rapport, der fastslår, at "kunder med fastnettelefon er uvidende og lader sig styre af 'sejlivede myter' om telemarkedet, fordi de foretrækker at have en fastnettelefon frem for mobiltelefon".

Men rapporten er bestilt og betalt af Sonofon, fremhæver Carsten Dilling.

TDC-irektøren mener også, at det kan diskuteres, om mobiltelefoni overhovedet er billigst, hvilket Sonofon hævder.

»Men for mange kunder er det ikke kun et simpelt økonomisk regnestykke. Det handler også om sikkerhed, tryghed og vaner. Mange, særligt ældre, foretrækker en fastnet-telefon, fordi lydkvaliteten er fremragende, den kræver ikke opladning, den er nemmere at betjene, og man ved altid, hvor man har den. Det er ikke en myte, men en ærlig personlig overvejelse,« siger Carsten Dilling.

Carsten Dilling mener ikke, at fastnet-telefonen har udspillet sin rolle som kommunikationsmiddel. Han henviser til, at mange kunder vil få gavn af fastnettet i forbindelse med samleordninger som Duet eller familie-abonnementer

Nonsens

Hos Sonofon kalder man TDC-kritikken "nonsens".

»Jeg kan forstå, at de mener, at vi vildleder, men mener faktisk at vi forsøger at vejlede,« siger Sonofons markedsdirektør Peter Berg.

»Det er korrekt, at det er en analyse, som vi har fået lavet. Men det ændrer ikke ved, at der er myter om fastnettelefoni. Uanset hvordan man vender og drejer det, så kan den enkelte bruger kun spare penge ved at skifte,« siger Peter Berg.

Han henviser til, at alene abonnementet hos TDC koster cirka 1.500 kroner om året - uden forbrug.

»Så uanset hvordan man vender og drejer det, så bliver jeg nødt til at holde fast i, at det er markant billigere at skifte - alt andet er nonsens,« siger Peter Berg, der også henviser til, at det kan lade sig gøre at flytte sit fastnetnummer til en mobiltelefon.

Han køber heller ikke argumentet med "tryghed".

»Der er selvfølgelig nogen, der har behov for den omtalte tryghed. Men når jeg kigger på en 70-årig i dag, så ser jeg nogle mennesker, som rejser rejser verden rundt, spiller golf og danser og så videre. Den type mennesker, tror jeg godt, kan finde ud af lade sin telefon op,« siger Peter Berg.

TDCs afdeling Fastnet Norden har 1,4 millioner private fastnet-kunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere