Pc-salget giver HP løft i indtjeningen

Hewlett-Packard fik et globalt overskud på 936 millioner amerikanske dollar i første regnskabskvartal. Det skyldes ikke mindst et rekordoverskud i Personal Systems Group, der omfatter blandt andet pc-salget. Omsætningen steg med 9 procent i kvartalet, som blev afsluttet 31. januar.

Det blev omsat for 19,5 milliarder dollar mod 17,9 milliarder dollar i samme periode året før.

Personal Systems Group-enheden nåede et salg på 6,2 milliarder dollar, hvilket er en stigning på 20 procent. Driftsoverskuddet blev på 62 millioner dollar mod 22 millioner dollar sidste år. Ifølge HP er det afdelingens største overskud siden fusionen med Compaq.

»I Personal Systems voksede omsætningen for både desktops og notebooks næsten dobbelt så meget som hos vores nærmeste konkurrenter for andet kvartal i træk, og vi fik en førsteplads på verdensplan og opnåede rekordoverskud,« jublede topdirektør Carly Fiorina oven på pc-afdelingens genvundne storhed.

Selv om HPs Unix-omsætning faldt 13 procent opnåede også HPs Enterprise Systems Group et bedre resultat end året før. Omsætningen nåede 3,9 milliarder dollar, en vækst på 5 procent. Overskuddet blev på 108 millioner dollar mod et underskud på 82 millioner dollar året før.

HPs oprindelige kerneområde, imaging og printing, fik også klemt sig op på en rekord. Omsætningen blev på 5,9 milliarder dollar sammenlignet med 5,6 milliarder dollar året før, mens overskuddet voksede fra 911 millioner dollar til 968 millioner dollar.

HP Services var det svage punkt. Godt nok steg omsætningen 6 procent til 3,2 milliarder dollar, men overskuddet faldt fra 339 millioner dollar til 258 millioner dollar. Det skyldes ifølge Carly Fiorina den intense priskonkurrence på området.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere