Svindel med priser på Edbpriser.dk

Der fuskes med priserne på prissammenligningstjenesten Edbpriser.dk. Der lokkes med billige priser, men priserne svarer ofte slet ikke til virkelighedens priser.

Der har været flere tilfælde af falske priser på prissammenligningstjenesten Edbpriser.dk. Ofte står varer anført til langt under grossistprisen, og i flere tilfælde kan varen da heller ikke fås til den annoncerede pris. I andre tilfælde findes varen slet ikke i butikken. Avisen Computer Reseller News har foretaget stikprøver på sitet og omtaler resultaterne i seneste udgave.


Det er forhandlerne selv, der opgiver priserne på Edbpriser.dk. Ifølge Computer Reseller News er situationen ikke kun generende for forbrugerne, der tror at de kan købe til den angivne pris, men også forhandlere og producenter. Printerfirmaet Hewlett-Packard har flere gange oplevet klager over priserne på Edbpriser.dk, skriver avisen.


- Vi har oplevet flere klager over priserne på Edbpriser.dk fra både kunder og forhandlere. På et tidspunkt før sommerferien tog vi et tjek på en printer, som blev annonceret til et stykke under grossistprisen. Her kunne vi konstatere, at af de første otte forhandlere på prislistens top-ti har kun de to solgt en HP-printer, fortæller Anders Herløv, der er slagsdirektør for Hewlett-Packard til Computer Reseller News.


Edbpriser.dk erkender problemet. Direktør Mark Bansholt fra Edbpriser.dk siger til avisen, at man fremover vil køre en strammere kurs overfor forhandlerne, for at få dem til at opgive reelle priser. Han understreger dog til avisen, at han anser det som en svær opgave og mener ikke, at det er Edbpriser.dk’s opgave at fungere som politimænd.


- Det er forhandlerne, der alt andet lige ikke har moral og etik i den måde de driver deres forretning på, siger Mark Bansholt til Computer Reseller News.


Forbrugerrådet er generelt positive overfor pristjenester på Nettet, men understreger, at der skal være tale om reelt indhold. Ellers strider det mod markedsføringsloven.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere