Dansk e-handel fortsætter væksten

Antallet af Dankort-transaktioner i forbindelse med nethandel er fordoblet og væksten i e-handelen fortsætter med uformindsket styrke.

Mens den traditionelle økonomi stagnerer, buldrer dansk e-handel af sted med trecifrede vækstrater. Danskernes brugte Dankortet knap 2 millioner gange til e-indkøb i andet kvartal af 2003. Det er en vækst på 100% i forhold til sidste år. Tallene overrasker ikke i Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH).

»Baggrunden for denne vækst skal findes 2 steder - hos forbrugerne og hos de e-handlende. Vi har i dag 4 millioner digitale danskere og halvdelen af dem er på nettet hver dag. De søger information, lader sig underholde og langt de fleste køber også ind. Vi har tal, der viser at over 3 millioner danskere har handlet på nettet indenfor de seneste 3 måneder. Og langt de fleste har haft en positiv oplevelse,« forklarer Gert Birnbacher, der er formand for FDIH.

»Forbrugerne er ved at vende sig til netkøb og butikkerne er blevet langt mere professionelle end de var i dot-com tiden. Nu leverer de varen i mere end én forstand. Det betyder samtidig, at vi er inde i en positiv spiral. Større internet-omsætning betyder at vores medlemmer tjener mere og det betyder, at der investeres i udbygningen af butikkerne og sortimentet. Det vil trække kunder til også de kommende kvartaler,« spår Gert Birnbacher.

Varesortimentet i de danske e-handelsbutikker omfatter nu en bred vifte af varer - udover de "traditionelle" internetvarer som software, hardware og spil. Denne brede vifte inkluderer mad, blomster, rejser og ikke-digital underholdning som f.eks. Tivoli og lignende.

»Det bredere sortiment appellerer også i højere grad til kvinderne. Dermed bliver e-handlen mere "folkelig" og det er nøglen til fortsat fremtidig succes,« fastslår Gert Birnbacher.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere