Nyt Sony-batteri lades på 30 minutter

De nye lithium-jern-fosfat batterier fra Sony kan lades op i løbet af 30 minutter og holder til mere end 2.000 opladninger.

I dag er lithium-ion-batterier standard i bærbare computere og mobiltelefoner, men de kan blive afløst af en nyere og mere effektiv batteritype. Det nye lithium-jern-fosfat batteri fra Sony har en række fordele i forhold til konventionelle batterier. Det kan lades op i løbet af 30 minutter og taber kun meget langsomt sin ladekapacitet. Selv efter 2.000 op- og afladninger skulle batteriet stadig kunne rumme 80 pct. af den oprindelige kapacitet.

De nye batterier, der går under den engelske betegnelse LFP (lithium ferrum phosphate), har heller ikke samme risiko for en "thermal runaway" som lithium-ion-batterier. Sony har selv kæmpet med dette problem og i flere omgange har selskabet været tvunget til at tilbagekalde tusindvis af notebook-batterier pga. brandfare. LFP batteriet kan heller ikke eksplodere eller på andre måder blive ustabilt, og hvis batteriet ligger ubrugt, taber det kun få procent af sin energi pr. måned.

Det første LFP batteri fra Sony måler 18 x 65 mm og vejer små 40 gram. Kapaciteten er angivet til 1,1 Ah. Batteriet skal i første omgang anvendes til elektriske redskaber.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere