Midt-Data smidt ud af edbpriser.dk

Uenighed om betaling får prisportalen edbpriser.dk til at smide Midt-Data ud med øjeblikkelig virkning.

Edbpriser.dk er i dag ved at fjerne alle Midt-Datas varer fra deres prisportal. Det er en konsekvens af, at Midt-Data ikke vil betale sin gæld for annoncering på portalen. Det oplyser drift- og forretningsansvarlig Dan Bohmann fra edbpriser.dk.

»Jeg har i dag meddelt Midt-Data, at de ikke kan være på edbpriser, fordi vi mister penge på dem,« siger Dan Bohmann.

Edbpriser vil i dag fjerne de sidste varer fra Midt-Data fra sin prisportal. Og de kommer ikke tilbage før Midt-Data betaler sin gæld, oplyser Dan Bohmann, der kræver, at alle penge bliver betalt.

De mistede annonceindtægter er et hårdt slag for edbpriser. Når de tre Carøe-selskaber forlader edbpriser forsvinder tre af de syv største annoncører. Dan Bohmann oplyser, at Pc-netto var blandt de fem største annoncører hos edbpriser. De to andre Carøe-ejede selskaber Midt-Data og Express Delivery var lige under de fem største målt på annonceindtægt til edbpriser.

Midt-Data-ejer og direktør Allan Carøe Sørensen har samtidig med lukningen af søsterbutikken Pc-netto også lukket sin discount onlinebutik, Express Delivery.

Dermed har Allan Carøe på en gang lukket begge sine discountbutikker og sidder tilbage med Midt-Data. På Express Deliverys hjemmeside står der, at det er »den hårde konkurrence på nettet fra andre lavprisselskaber, som har gjort det umuligt at tjene penge i lavpris-segmentet.«

I starten af februar lukkede Shg's discountbutik, Computerne.com. Med lukningen af Pc-netto og Express Delivery er tre discountbutikker forsvundet på kun seks uger.

Medvirkende til at Midt-Data bliver smidt ud af prisportalen er ifølge den forretningsansvarlige også, at Pc-netto og Express Delivery kun vil hjælpe deres kunder »indenfor rimelighedens grænser« ved garantireparationer. Og det hævder Dan Bohmann ikke er nok til at give brugerne af edbpriser sikkerhed en betryggende handel.

I edbpriser.dk's øjne er det i den forbindelse underordnet, at de tre selskaber juridisk er adskilte, så længe der er samme ejerkreds.

»Det handler om manden bag, for hvad forhindrer ham i at gøre sådan noget igen,« siger drift- og forretningsansvarlige Dan Bohmann fra edbpriser.dk

Allan Carøe Sørensen afviser overfor CRN, at hans webbutikker bliver fjernet fra edbpriser.

»Det har jeg ikke hørt noget om,« siger Allan Carøe Sørensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere