Erhvervsfolk bruger ikke mail på mobilen

Skærm og tastatur er for småt, og det er alt for kompliceret at sætte op. Sådan lyder begrundelserne for, at kun otte procent af erhvervsfolk i Danmark anvender mobil e-mail på ugentlig basis.

Selv om otte ud af ti erhvervsfolk bekræfter, at det er vigtigt at have adgang til e-mails døgnet rundt, er det kun et fåtal, der orker at tjekke mails på mobilen.

Det viser en undersøgelse, som Nokia og Telia har gennemført i fællesskab. 750 erhvervsfolk fra Danmark, Norge og Sverige er blevet spurgt til deres brug af mobil e-mail. Kun otte procent af dem svarede, at de tjekker e-mail på mobilen.

Og det er på trods af, at flere af de adspurgte erhvervsfolk ellers tilbringer meget af deres tid væk fra kontorer, skriver mobilsiden.dk.

Men selv om kun et fåtal tjekker deres mail på mobilen, vil udbyderne af mobiltelefoni ikke opgive tanken om at få danske erhvervsfolk med at bruge mobilmail. For 40 procent af de adspurgte erkender nemlig, at de vil komme til at anvende mobil e-mail indenfor det næste år.

Desuden viser det sig, at de mennesker, der først har fået øjnene op for mobil e-mail, mildest talt er vilde med det. Hele 73 procent af dem, der bruger mobil e-mail i dag, vil gøre det endnu mere i fremtiden.

Blandt årsager til den manglende interesse for at tjekke mails på mobil angives, at skærm og tastatur er for småt samt at mailfunktionen kan være alt for kompliceret at sætte op.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere