Artikel top billede

Konkurrencer giver spam i indbakken

Chancen for gevinst for lille. Men risikoen for at blive spammet er meget stor.

Flere udbydere af konkurrencer på nettet overtræder markedsføringsloven. Det er konklusionen i en ny rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Som et led i undersøgelsen har rapportens forfattere tilmeldt sig 200 konkurrencer på nettet. Det resulterede over otte uger i 3000 mails og 38 telefonopkald – og en sølle gevinst i form af tre dvd’er.

Det er især konkurrencer med omfattende spørgeskemaundersøgelser, der kan være på kant med markedsføringsloven. De ligger ofte på egentlige konkurrenceportaler og indeholder markedsføring i form af tilbud om medlemskab af bogklubber, undertøjsabonnementer eller støtte til hjælpeorganisationer.

”Undersøgelsen bekræfter, at mange konkurrencer på nettet udnytter folks lyst til at spille, og at deltagelse hovedsageligt resulterer i rigtig mange uønskede mails og meget få gevinster,” siger Agnete Gersing, der er direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Hun mener at virksomheder bør tænke sig godt om, inden de vælger at markedsføre sig via konkurrencer på nettet. For det kan være ulovligt.

”Forbrugerne bør være opmærksomme på, hvem der er afsender på konkurrencen. Hvis det er uklart, så bør alarmklokkerne ringe,” siger hun.

I forbindelse med undersøgelsen har 2152 forbrugere svaret på spørgsmål om internetkonkurrencer. Næsten halvdelen af de forbrugere, som har modtaget opkald eller mails efter deltagelse i konkurrencer, mener at den erhvervsdrivende ringer eller skriver til dem, selvom forbrugeren ikke har accepteret at blive kontaktet.

Fire ud af fem de forbrugere, der bliver kontaktet efter at have deltaget i en konkurrence, føler sig generet. Blandt dem, der forsøger at framelde sig henvendelserne, mislykkes det for cirka hver tredje.

Rapporten har fået Forbrugerombudsmanden til at advare mod de uigennemsigtige betingelser, når man deltager i konkurrencer på nettet. Det skal være helt klart for forbrugerne, om de siger ja tak til at modtage markedsføring i forbindelse med at deltage i en konkurrence. Sådan lyder budskabet fra forbrugerombudsmand Henrik Øe.

”Vi har for eksempel set konkurrencer på nettet, hvor det kun – og ofte meget uklart - fremgår af konkurrencebetingelserne, at man ved at deltage i konkurrencen samtidig giver samtykke til at modtage reklame-mails og telefonopkald fra en hel række erhvervsdrivende. Hvis samtykket ikke lever op til lovens krav, kan en efterfølgende reklamehenvendelse være i strid af markedsføringsloven eller forbrugeraftaleloven. Det kan straffes med bøde,” siger Henrik Øe.

Han vil nu drøfte rapportens konklusioner med de relevante brancheorganisationer. Samtidig har han anmodet om at få navnene på de selskaber, der er indgået i undersøgelsen, fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Man kan anmelde spam til Forbrugerombudsmanden. Får man spam fra danske afsendere kan man skrive til dansk@spamklage.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere