Forsinket rejsekort kan koste leverandør 60 millioner kroner i bøde

Den tekniske leverandør East-West måtte bløde for at beholde kontrakten om det digitale rejsekort.

Der skulle mere end undskyldninger og lovning om bod og bedring for at beholde den store kontrakt om at levere det digitale rejsekort til danskerne.

Konsortiet East-West, der i dag fik lov til at fortsætte udviklingen af rejsekortet, skal også have penge op af lommen.

Efter pres fra transportminister Hans Christian Schmidt (V), har Rejsekortet tilføjet en erstatning til den nye tillægsaftale (tillægsaftale fem), der kom fredag.

I alt kan East-West komme til at betale en erstatning på 60 millioner kroner for det forsinkede projekt. De 20 millioner kroner skal straks betales. De øvrige 40 millioner kroner er en del af betalingen for den tekniske udvikling. Beløbet fastlåses i en pulje, som først frigives, hvis den nye frist overholdes. Trafikselskabernes fællesfirma Rejsekort A/S forbeholder sig dog stadig ret til at opsige aftalen med East-West fuldstændigt, hvis fristerne ikke overholdes.

Rejsekortet skulle oprindeligt have været færdig sidste år og ender i alt med at blive 3-4 år forsinket. Nu er planen, at alle danskere har mulighed for at købe et digitalt rejsekort og rejse med det i hele landet i 2012. Rejsekortet A/S anslår, at cirka 500.000 danskere vil vælge at indløse billet i 2012.

På trods af millionerstatning og nye strenge krav til sin leverandør håber Rejsekortet A/S, at parterne kan starte på en frisk.

"Vi betragter aftalen som en ny start på samarbejdet med East-West, hvor vi skaber et tættere samarbejde med både tillid, opsyn og kontrol. Det er vejen frem for at få rejsekort til at virke," udtaler bestyrelsesformand Peder Ø. Andreasen fra Rejsekortet A/S.

It-konsortiet East-West ejes af franske Thales og amerikanske Accenture.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere