KMD-partner i knæ efter regnskabsfusk

Topchefen for den indiske outsourcing-gigant Satyam har forfalsket regnskaberne og er trådt tilbage. Selskabet, som i forvejen kæmpede med en korruptionsskandale, er en vigtig partner for danske KMD og NNIT.

(opdateret) Den indiske outsourcing-gigant Satyam er havnet i en alvorlig skandale, der minder kraftigt om IT-Factory-svindelsagen.

En korruptionssag har plaget selskabet gennem de sidste uger - og blandt andet fået Verdensbanken til at sortliste Satyam. Nu viser det sig, at regnskaberne i det gigantiske firma, der er en vigtig partner for KMD og NNIT, er voldsomt sminket.

Firmaets stifter og bestyrelsesformand har i et brev til den indiske børs indrømmet, at Satyams regnskaber er forfalskede. Han har i samme brev meddelt, at han træder tilbage med øjeblikkelig virkning.

Sagen har sendt selskabets kurs på den indiske børs ud i et dybt fald. I løbet af i går blev firmaets værdi reduceret med 72 procent.

Det krise-ramte firma fortsætter ifølge en erklæring fra den midlertidigt udpegede ledelse sine aktiviteter. Hvilke konsekvenser skandalen får for Satyams danske partnere vides ikke.

NNIT indgik for to år siden en omfattende partneraftale med Satyam. Partnerskabet omfatter ifølge en pressemeddelelse fra dengang implementering af nye SAP-løsninger samt drift og videreudvikling af eksisterende løsninger. NNIT og Satyam arbejder desuden sammen om flere projekterer til farmaceutiske kunder.

NNITs teknologi-diktør Karsten Fogh Ho-Lanng fortæller til ComON, at NNIT har bedt Satyam om en redegørelse om situationen, ligesom man også har bedt Satyam forklare sig i forhold til korruptionsanklagerne.

KMD har også lagt en stor del af sin SAP-udvikling i det nu skandaleramte indiske firma.

I forbindelse med korruptionsanklagerne forklarede KMDs offshoremanager Freddy Hansen i Computerworld i går - før regnskabssvindlen kom frem og topchefen gik af - at han ikke regnede med, at sagen ville få umiddelbare konsekvenser for KMD. Han oplyste, at KMD vil forholde sig afventende og se, om der er hold i anklagerne.

Svindlen vedrører ifølge brevet fra bestyrelsesformand Ramalinga Raju omsætning og indtjening for flere af de seneste kvartaler. I det regnskabskvartal, der sluttede 30. september, blev indtjeningen opgivet til 6,49 milliarder rupee (ca. 728 millioner danske kroner). I virkeligheden var indtjeningen kun på en tiendedel deraf, 610 millioner rupee (ca. 68 millioner kroner).

Ifølge Business indgik KMD i 2006 en aftale med Satyam om at oprette et særligt KMD-kontor i Bangalore, hvor mange af de IT-løsninger, som kommunerne anvender, i dag udvikles. Det sker som led i et en generelt platformskifte, hvor KMD har valgt SAP som sin fremtidige platform.

Satyam har over 2.400 SAP-udviklere - langt flere end der findes i hele Danmark. I alt beskæftiger den indiske gigant cirka 53.000 menensker. Blandt kunderne finder man firmaer som General Electric, General Motors, Nissan, Cisco og Sony.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere