Pentium 4 med hastigheder op til 3 GHz kan købes inden slutningen af 2002. Det fortæller en talsmand for Intel til Infoworld.com. De første prototyper på processorer med 3 GHz blev demonstreret for nyligt på en udviklerkonference, men nu fortæller Intel, at den kommercielle produktion skal starte allerede næste år.
Den hurtige teknologiske udvikling er baseret på 0,13-mikron-teknologien. I sidste måned åbnede Intel en ny fabrik til 0,13-mikron chips i Chandler, Arizona, og chipfirmaet regner med at opruste en række af sine fabrikker til den nye teknologi i det kommende år.
Intel har investeret 2 mia. dollar i fabrikken i Arizona, "Fab 22".
(Kilde: Infoworld.com)