TDC afviser kritik af kobberpriser

TDC afviser at prisen for rå kobber er på vej til at ødelægge konkurrencen på telemarkedet.

TDC tager nu til genmæle overfor tre af sine konkurrenter, Cybercity, Tele2 og Telia, som er gået sammen om at kræve et politisk indgreb for at sikre fri konkurrence på telemarkedet. De tre selskaber kritiserer den beregningsmodel, LRAIC, som bruges til at bestemme priserne for at få adgang til TDC's rå kobber. Men TDC afviser, at grundlaget for et bredt og varieret telemarked er på vej til at smuldre.

»Det centrale i kritikken er, at prisen for rå kobber snart vil overstige prisen for TDC's færdige produkter, og at det vil ødelægge konkurrencen på det danske marked. Erfaringen fra Sverige, hvor to af selskaberne hører hjemme, viser det modsatte. I Sverige er prisen på et telefonabonnement hos Telia faktisk lavere end prisen på rå kobber. Og det er ikke mere end nogle få dage siden, at Tele2 i medierne fremhævede Sverige som et land med bedre konkurrence og lavere bredbåndspriser end Danmark,« siger afdelingschef Henning Sørensen fra TDC's Regulatoriske Afdeling.

Cybercity, Tele2 og Telia henviser til, at pris-fastsættelsen for rå kobber i Danmark bygger på en forventning om, at et alternativ til TDC's fastnet ville være på plads på nuværende tidspunkt. En forventning, som ikke er indfriet.

»De tre selskaber efterlyser en revision af LRAIC modellen, fordi der ikke er kommet de ventede alternative infrastrukturer til TDC's fastnet. Men de alternative infrastrukturer eksisterer, bl.a. i form af Wimax, 3G, kabel-tv, FWA, fibernet, bolignet osv. Hvis man gennemtvinger lavere priser på TDC's rå kobber, risikerer man at fjerne grundlaget for udbygning af disse alternative infrastrukturer,« siger Henning Sørensen.

Men TDC er dog enig i, at der er brug for ændringer i LRAIC-prismodellen.

»LRAIC-modellen skal revideres i år, og ligesom vore tre konkurrenter har vi da også nogle punkter, vi gerne vil have ændret på. Bl.a. har vi fra starten været stærkt utilfredse med, at vore konkurrenter fik gennemtrumfet en overgangsperiode på syv år, før vi kunne få fuld betaling for rå kobber. Overgangsperioden er siden blevet udvidet, så den fulde pris først træder i kraft i 2011, og p.t. ligger prisen på rå kobber ca. 20 pct. under den beregnede pris i LRAIC,« siger Henning Sørensen.




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Kontorchef med ansvar for tværgående service management

Politiets Efterretningstjeneste

Ambitiøs Enterprisearkitekt til PET

Københavns Professionshøjskole

Nytænkende og agil IT-projektleder

Quadsat ApS

Software Developer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere