Myndighederne forudså selv tinglysnings-koks

Socialdemokraterne vil have svar på, om Justitsministeriet kendte til advarslerne om, at der kunne gå koks i den digitale tinglysning.

Socialdemokraterne vil have svar på, om Justitsministeriet vidste, at den ansvarlige myndighed, Domstolsstyrelsen, selv frygtede kaos ved digitaliseringen af tinglysningen.

"Ministeren bedes redegøre for hvornår justitsministeriet blev informeret om konklusionerne i den interne risikovurdering vedrørende digital tinglysning," skriver Benny Engelbrecht, forbrugerordfører for Socialdemokraterne, til justitsminister Lars Barfoed (K).

Det var dog på den tid, for godt et år siden, Brian Mikkelsen (K), som var den øverste politiske chef for digitaliseringen af tinglysningen.

Det er lektor i datalogi Erik Frøkjær, Københavns Universitet, som i et indlæg i Ingeniøren afslører, at Domstolsstyrelsen  selv vurderede fem dage før lanceringen af den digitale tinglysning den 8. september sidste år, at der var 50 procent risiko for, at der ville komme øget sagsbehandlingstid.

"Jeg kan dokumentere, at det ikke blot var forudset, at der kunne blive praktiske vanskeligheder. De problemer, som endte med at blive fatale, var placeret mellem de tre øverste risikomomenter før idriftsættelsen," siger Erik Frøkjær.

Han fortæller desuden, at konsulentvirksomheden Devoteam tre uger før lanceringen vurderede, at der var 123 fejl, heraf 43 alvorlige. Det skete i en rapport til Domstolsstyrelsen. Leverandøren af systemet, CSC, fik dog udbedret en del af fejlene inden lanceringen, så der blot var 17 alvorlige fejl ved opstart.

Tidligere har Dagbladet Information berettet, at den samlede finanssektor to måneder før lancering advarede regeringen mod digitaliseringen, fordi der var for mange usikkerheder.

ComON har tidligere afsløret, at daværende kulturminister Brian Mikkelsen i januar vildledte Folketinget, da han forklarede, at tinglysningssystemet var testet forud for lanceringen. Dén test, som blev udført, var blot en overfladisk test, ikke en normal brugertest.

Nu afslører Version2, at der oprindeligt indgik en brugertest i både udbudsmaterialet og i det tilbud, som CSC afgav, men at Domstolsstyrelsen besluttede at skære testen væk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere