TDC overvejer at købe Kinnevik-selskab

TDC kigger på Luxembourg-selskabet MACH, som er en del af Kinnevik-koncernen og en af de største konkurrenter til TDC?s Dan Net, der clearer roamingtransaktioner mellem mobilselskaber.

TDC overvejer at købe Kinnevik-selskabet MACH, der har hjemme i Luxembourg og er en af de to store konkurrenter til TDC?s eget clearing-hus, Dan Net. Sammen med den tyske afdeling af den amerikanske IT-service-gigant EDS er MACH og Dan Net langt de største selskaber inden for clearing af de roamingtransaktioner, som opstår, når folk benytter deres mobiltelefon i udlandet.

MACH er hovedaktiviteten i selskabet MIC Systems, som er et datterselskab af Millicom International Cellular. Det indgår ligesom blandt andet Tele2 og TV3 i Kinnevik-koncernen, der er kontrolleret af den svenske finansmand Jan Stenbeck.

Mens selve Millicom selv kæmper med underskud, så er MACH, ligesom Dan Net, et stærkt profitabelt selskab. Overskuddet før af- og nedskrivninger (EBITDA) faldt dog i 2001 med seks procent 85 millioner kroner, mens omsætningen dykkede otte procent til knap to milliarder kroner.

Til sammenligning omsatte Dan Net 241 millioner kroner sidste år og havde et overskud - efter skat, af- og nedskrivninger vel at mærke - på 30 millioner kroner. Både omsætning og overskud voksede.

Fornuftigt køb

TDC har noteret sig, at MACH er til salg. Koncernen vil ikke sige, om den har tænkt sig at byde på selskabet eller ej, men den bekræfter, at den kigger på mulighederne.

Ifølge teleanalytikeren John Strand, Strand Consult, skal der ske en konsolidering inden for clearinghuse.

- Ved at købe MACH kan TDC få en større volumen, siger han.

Ifølge John Strand kræver det store investeringer at være med på udviklingen inden for clearing af mobiltransaktioner. Han mener, at clearinghusene har en væsentlig rolle at spille inden for mobile datateknologier som GPRS og UMTS, men at TDC ikke har været villig til at ofre de nødvendige midler på Dan Net.

- I stedet betragter TDC Dan Net som malkeko, siger John Strand

Han finder det derfor heller ikke sandsynligt, at TDC ender med at være det selskab, der byder den højeste pris for MACH.

- Men hvis nogen i markedet er rigtigt kloge, så køber de både MACH og Dan Net. Dan Net bliver nødt til at have sit eget liv, og TDC har ikke fokus på selskabet, bedømmer John Strand.

Branchekilder anslår over for Computerworld Online, at MACH er mellem en halv milliard og en milliard kroner værd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere