Torsdagens aviser om IT

Edb-fejl tilmeldte 14.000 BG-kunder til betalingsservice. Danske Bank tabte 300 mio. på I-data. Banker forsigtige med IT-investeringer. I-datas bestyrelse vil have bøder tilbagebetalt. 12 mia. tabt på dansk IT. Nordjysk producent af set-top-bokse i fremgang. Nyt direktørskift i landbrugs-netbutik. E-Trade ud af Norge. TDC-ejere har tabt 32 mia.

Edb-fejl tilmeldte 14.000 BG-kunder til betalingsservice

BG Bank har været ramt af endnu to edb-fejl, hvoraf den ene er et resultat af samkørsel af forskellige IT-systemer. Denne gang gik det ud over 14.000 privatkunder, som uden deres vidende eller samtykke blev tilmeldt automatisk betalingsservice. Loven kræver ellers, at kunderne selv tilmelder sig. BG Bank har rettet fejlen og oplyser, at der er et brev på vej ud til kunderne med en forklaring på sagen. Samtidig blev lønudbetalingerne til tusindvis af BG Bank-kunder forsinket i går, nøjagtig som det skete med juni-lønnen. Denne gang gik der dog ikke flere dage, inden kunderne fik deres penge. De skulle være tikket ind på kontoen fra morgenstunden, men det skete først klokken 12.30 (Politiken, Jyllands-Posten)

Danske Bank tabte 300 mio. på I-data

Danske Bank står tilbage med et tab på 300 millioner kroner efter I-datas konkurs. Den anden bankforbindelse, Spar Nord Bank, står til et minus på 80 millioner kroner. Samlet efterlader I-data sig en gæld på en halv milliard kroner. Danske Bank blokerede for en redningsplan, hvor I-data blev skilt i småstykker, så de sunde bidder af forretningen kunne køre videre. (Børsen, Berlingske Tidende).

Banker forsigtige med IT-investeringer

De danske banker er blevet meget forsigtige med at investere i IT oven på de seneste krak. ?Set i bakspejlets klare lys har de værdier, der lå i IT-sektoren, været skruet alt for højt op. Så den udvikling, sektoren har været igennem, i de seneste år, gør da, at vi ser os en lille smule bedre om, siger bankdirektør Jakob Brogaard, Danske Bank. (Jyllands-Posten)

I-datas bestyrelse vil have bøder tilbagebetalt

Bestyrelsen for I-data, der indgav konkursbegæring i går, vil forsøge at få de bøder tilbage, som de er blevet pålagt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styrelsen har givet bestyrelsesmedlemmerne dagbøder på 1.000 kroner for hver af omkring 15 arbejdsdage, fordi selskabet ikke har afleveret sit regnskab til tiden. ?Vi mener ikke, at det kan være intentionen, at vi skal betale bøder for at forsøge at rede en virksomhed. Vi vil nu få en advokat til at vurdere mulighederne i den forbindelse,? siger bestyrelsesformand Niels-Erik Nielsen, der selv er en af landets mest aktive erhvervsadvokater. (Børsen)

12 mia. tabt på dansk IT

Med I-datas konkurs er Danmark nu oppe på seks børsnoterede IT-selskaber, som er bukket under inden for det seneste år. Tilsammen havde de en værdi på 12 milliarder kroner, da de var mest værd. Ifølge analytiker Niels Andersen, Enskilda Securities har virksomhederne det fællestræk, at de har satset på nicher. Han mener, at stordriftsfordele er afgørende for teknologiselskaber, og derfor dør nicherne. (Børsen)

Nordjysk producent af set-top-bokse i fremgang

Den nordjyske producent af set-top-bokse, Force Electronics, har fået rettet forretningen op. Omsætningen ventes at stige fra 140 millioner kroner sidste år til 350 millioner kroner i år, og overskuddet skal op i nærheden af 50 millioner kroner. Fra 2003 regner administererende direktør og medejer Tom Buhl med en omsætning på 1,4 milliarder kroner. Force Electronics styrer selv både udvikling, produktion og markedsføring af sine set-top-bokse, også kaldet digitale dekodere, til satellit-tv. Nye modeller med henholdsvis indbygget DVD-afspiller og 80 GB store harddiske til at lagre tv-udsendelser på er på vej på markedet. (Børsen)

Nyt direktørskift i landbrugs-netbutik

Finn Bjertrup forlader posten som direktør for B2B Agro Scandinavia, der sælger grovvarer på internet. Finn Bjertrups afgang kommer få måneder efter, den tidligere direktør Flemming Ramsussen blev fyret. B2B Agro, der har Baninvest som storinvestor, fik sidste år et underskud på otte millioner kroner. (Børsen)

E-Trade ud af Norge

Den amerikanske online-børsmægler E-Trade har trukket sig fra det norske marked, efter der har været en voldsom nedgang i handlen på grund af aktiekursernes rutschetur i år. ?Vi kom for sent ind på markedet, etablerede os for dyrt og satte derfor for mange penge til,? siger den danske og nrodiske E-Trade-direktør Dennis Lewinsky. Han udelukker dog ikke, at E-Trade senere vil vende tilbage til det norske marked. (Børsen)

TDC-ejere har tabt 32 mia.

TDC aktionærerne har vinket farvel til i alt 32 milliarder kroner alene inden for det seneste år. Markedsværdien ligger i dag på omkring 41 milliarder kroner. Alligevel har TDC klaret sig relativt bedre end mange af de selskaber i Europa, som TDC kan sammenlignes med. (Jyllands-Posten)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere