Danmarks eneste it-konsulentvirksomhed med eget bryggeri, Miracle AS, har sat sig for at blive udviklingshus. Miracle overtager fra 1. juli alle aktiviteter, kunder og medarbejdere i den århusianske it-virksomhed Lenio.
Samme dag fusioneres Miracle Projects A/S ind i Miracle A/S og herved skabes en særdeles kompetent udviklingsafdeling i Miracle A/S på mere end 50 personer.
Overtagelsen skal ifølge selskabet at styrke dets indsats på store udviklingsprojekter indenfor web, integration og mobilløsninger.
Lenio A/S har 23 ansatte og har arbejdet med en lang række kunder blandt andet indenfor energisektoren, offentlig forvaltning og industri.
Lenio blev stiftet i juni 2006 og ejes i dag af Frank Bengtsson. Han fortsætter som ansat i Miracle efter overtagelsen.
Handlen betyder, at Miracle Gruppen fremover vil beskæftige omkring 150 personer.