Voksende marked for SMS'er mod fartbøder

Tusindvis af danskere bliver varslet om politiets fartkontroller på deres mobiltelefoner. Hos Fotovogn.dk er der 25.000 betalende medlemmer. 25 radiostationer hjælper med markedsføringen.

Mandag morgen stod politiet klar med en foto-fartkontrol på Toftegårds Plads i Valby, lige ved Trekronergade.

Det er der 49 mennesker, der har set og rapporteret til hjemmesiden Razzia.dk, som derefter videresender advarslen som SMS-beskeder til godt 25.000 danskeres mobiltelefoner.

Razzia.dk, som med nogle år på bagen er en pioner inden for varsling af fartkontroller, er siden blevet overtaget af firmaet Mservice ApS.

Firmaet står også bag en ny tjeneste af samme karakter, Fotovogn.dk, hvor man ikke betaler et fast abonnement, men derimod fire kroner per modtaget SMS-varsling.

Én SMS om dagen

- I gennemsnit får alle medlemmer én SMS om dagen, og det er meningen, at alle medlemmerne fra Razzia.dk skal på den samme ordning, fortæller Jacob Malherbe fra Fotovogn.dk.

Fidusen er, at det er billigere at slippe fire kroner om dagen på SMS-beskeder, end at blive taget en enkelt gang med for høj fart af politiets fartkontroller.

- Fakta er, at folk faktisk bruger tjenesten som en reminder om at køre pænt og overholde fartgrænserne. Når mobiltelefonen kommer med bip-bip lyden for ny SMS, så letter folk foden fra speederen, siger Jacob Malherbe.

Han har alle argumenter klar, hvis nogen får skrubler over det moralske i at lokke folk uden om fartkontrollerne. Det juridiske skulle for længst være afklaret: Det er ikke forbudt at advare andre om, at man har set en fartkontrol.

Konkurrence skærpes

Fotovogn.dk har indgået aftaler med 25 lokalradiostationer, der markedsfører tjenesten gennem radiospots og deres egne hjemmesider, og de modtager så betaling fra Fotovogn.dk for de kunder, de henter ind i folden.

Konkurrencen blomstrer i øvrigt på markedet for varsling imod politiets fartkontroller. Foruden Razzia.dk og Fotovogn.dk kan man også bestille SMS-advarsler hos Trafik-info.dk.

Inden længe ventes Aller-koncernen, der blandt andet udgiver en lang række ugeblade, også at have en varslingstjeneste klar.

Fotovogn.dk tjener endnu ikke tilstrækkeligt med penge på advarslerne til danskerne, men når blot 10.000 af Razzia.dk's 25.000 medlemmer accepterer den nye betalingsmåde med fast afregning per SMS, skulle tjenesten give overskud, lyder det fra Jacob Malherbe.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere