Fredagens aviser om IT

Mathiesen sigtet for insiderhandel. LD: Bankerne overtog styringen af 2M Invest. Dansk pc-salg faldt 15 procent. Mangel på EPJ koster menneskeliv. SU-oplysninger på internet.

Mathiesen sigtet for insiderhandel

Oven i 2M Invests konkurs må selskabets stifter, Michael Mathiesen, nu kæmpe med en sigtelse for insiderhandel. Sagen drejer sig om nogle aktier i 2M Invest, som Michael Mathiesen købte sidste efterår i en periode, hvor Bagmandspolitiet ikke mener, at det såkaldte vindue for, hvornår insidere må handle med aktier i selskabet, var åbent. (Børsen)

LD: Bankerne overtog styringen af 2M Invest
Næstformanden for 2M Invests bestyrelse, advokat Johan Schlüter, finder det ?skuffende?, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), der ejer ti procent af selskabet, ikke ville være med i en redningsaktion. ?Når først man er kommet hertil, så smuldrer værdierne ekstremt hurtigt. Der er porteføljeselskaber, som man ville have kunnet sælge for 300 millioner kroner om nogle år, som nu vil være nul kroner værd,? siger han. Men kritikken preller af på LD?s administrerende direktør Flemming Skov Jensen. ?Vi har haft mange forhandlinger med 2M, men det er ikke ensbetydende med, at vi kommer med penge. For os har der ikke været nogen investeringssag på noget tidspunkt, fordi bankerne reelt allerede havde overtaget styringen og ejendomsretten i selskabet. Og vores penge skulle ikke ende i bankernes lommer. Det er helt oplagt,? fastslår LD-direktøren. (Jyllands-Posten)

Dansk pc-salg faldt 15 procent

De danske pc-salg faldt 15 procent i andet kvartal. Det siger Anders Elbak fra analysebureauet IDC, som i næste uge offentliggør detaljeret statistik over det danske pc-marked. Faldet gælder både privatkunder og erhvervslivet. Ifølge Anders Elbak har HP og Compaq tabt overraskende store markedsandele oven på fusionen. (Berlingske Tidende)

Mangel på EPJ koster menneskeliv

Op mod 5.000 danskere dør årligt som følge af fejlbehandling på sygehusene, og det antal kan nedbringes, hvis hospitalerne indfører elektroniske patientjournaler (EPJ). ?Kan læger eller sygeplejersker skrive tingene ind ét sted, og det så automatisk går videre til f.eks. apoteket, så er der ingen tvivl om, at man kan reducere fejlmedicinering,? siger Aase Langvad, anden næstformand i Dansk Sygeplejeråd. Der findes allerede omkring 60 EPJ-systemer rundt omkring i amterne, men mange af dem kan ikke kommunikere med hinanden, og en del skal skrottes, fordi de ikke kan komme med i et nationalt datanet. (Politiken)

SU-oplysninger på internet

De 350.000 studerende, der modtager uddannelsesstøtte fra staten, kan med et nyt system klikke sig ind på internet for at få oplysninger om deres støtte. Selvbetjeningen betyder ifølge undervisningsminister Ulla Tørnæs mindre tastearbejder for læreanstalterne, færre fejl i ansøgninger og færre personlige henvendelser. Desuden kan de studerende ifølge ministeren se frem til, at der går kortere tid, fra de har afleveret deres ansøgning, til den første støtte tikker ind på bankkontoen. (Berlingske Tidende/Ritzau)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere