Den kommende GScube har 10 gange mere regnekraft til grafikbehandling end PlayStation2-spilkonsollen. Den indeholder 16 grafikenheder, som består af forskellige PlayStation2-chips.
GScube skal sælges til spiludviklere og filmselskaber, som arbejder med digitale "special effects". Maskinen kan også bruges til at konvertere analoge film til digitale signaler, som kan overføres over bredbåndslinier, f.eks. til biografer.
Sony fortæller, at fremtidige versioner af GSCube vil være op mod 100 gange hurtigere end PlayStation2. Den første model kommer på markedet næste forår.
(Kilde: CNET)