Systemtech var på tegnebrædtet og skulle være startet op i næste uge. Konkursbegæringen fra Dimension fremskynder nu hele opstarten.
Ifølge Jakob Høholdt fra Proact var tabet af nøgle medarbejde´re en delårsag til at Proact valgte at droppe fusionen mellem Proact og Dimension i Danmark. Hvilket resulterede i Dimensions konkurs.
En af de tre ejere af Systemtech Simon Christoffernsen afviser, at de skulle have fremkadt Dimensions konkurs.
»Måske pustede vi lidt til det. Men det var andre ting der gjorde udslaget,« siger han.
Han fortæller at planerne om Systemtech er startet længe før konkursen i Dimension var på banen.
»Oprindeligt var vi fem medarbejdere, der tidligere har arbejdet i Dimension, som var enige om at starte for os selv. Vi opsagde vores stillinger i februar, og skulle gå i luften i næste uge. Med Dimensions konkurs har vi imidlertid valgt at starte op allerede i dag. Samtdig udvider vi kredsen af tidligere Dimension-medarbejdere med fem til ti ekstra, som vi håber at kunne tage med over i det nye selskab,« siger Simon Christoffersen fra Systemtech.
Når der bliver udnævnt en kurator til Dimensions konkursbo vil Systemtech forsøge at købe nogle af Dimensions aktiviteter med over i Systemtech. Især en softwareløsning til erhvervskoler håber Christoffersen på, at de vil få held til at købe ud af boet.