IT-branchen: Svag minister og visionsløs regering

IT-arbejdsløsheden tordner i vejret, men videnskabsministeren magter ikke sin opgave og regeringen har glemt alle de fine ord om Danmark som IT- og videnssamfund. Det er budskabet fra en frustreret IT-branche i denne uges udgave af IT-avisen ComON.

Regeringen er for fokuseret på næste dags avisoverskrift og har glemt de store visioner. Samtidig har videnskabsminister Helge Sander ikke den fornødne tyngde til at slå i bordet internt i regeringen og sætte IT- og videnspolitikken på dagsordenen. Det er nogle af budskaberne fra en række erhvervsfolk, brancheorganisationer og andre aktører, som IT-avisen ComON har bedt om at gøre status på regeringens IT-politik og Videnskabsministeriets arbejde.

Ved sin tiltrædelse i november 2001 blev VK-regeringen rost fra alle sider for at have modet til at sætte et særligt ministerium for videnskab, teknologi og udvikling i søen. Men efter knap to år er luften gået ud af ballonen, og regeringen ser passivt til, mens IT-arbejdsløsheden når nye højder.

Samtidig kommer Danmark med hver ny finanslov endnu længere væk fra at leve op til de såkaldte Barcelona-mål, om at de offentlige midler til forskning skal udgøre en procent af bruttonationalproduktet. Med den netop fremlagte finanslov forventes Danmark at dykke til 0,6 procent i de kommende år.

Antallet af beskæftigede i IT-branchen er faldet med flere end 10.000, siden regeringen kom til og har nu nået det laveste niveau siden 1999 med 94.858 beskæftigede i andet kvartal af i år.

»Ledighedstallene er dobbelt så høje inden for IT-erhvervene, så der er nok at tage fat på for regeringen og Helge Sander. Men luften er tilsyneladende gået ud af regeringens IT-boble,« siger sektorformand og IT-ordfører i HK, Karin Retvig.

Hun bakkes op af formanden for Dansk Management Råd, Susanne T. Nielsen.
»Man mangler at tænke videre fra de store slagord og skåltaler. Hvad betyder det så, at man vil have et videnssamfund og hvad kræver det?,« spørger hun og peger på, at videnskabsminister Helge Sander ganske enkelt ikke har slået til.

»Han har ikke været god nok til at sætte dagsordenen,« siger Susanne T. Nielsen og bakkes op fra flere fronter.
»Helge Sander har ikke været markant nok. Han er for anonym og ikke den tunge spiller, som området har brug for,« siger formanden for IT-fagforeningen Prosa, Peter Ussing.

Flere kilder peger på, at ministertiden mest er blevet brugt til at klippe snorene over ved projekter, som den forrige regering satte i søen, mens det har været småt med nye tanker og konkrete initiativer på IT- og vidensfronten.

»Man mangler ganske enkelt en stærk politisk vision og en ildsjæl til at føre det ud i livet,« fastslår Peter Ussing, der mener, at Helge Sander kommer til kort internt i regeringen.
»Ministeren bliver kvalt i det store spil i regeringen. IT- og videnssamfundet virker som pligtstof og ikke noget regeringen i bund og grund er synderligt interesseret i,« siger Peter Ussing.

Opfattelsen af, at det kan være svært for Helge Sander at få sat IT-udviklingen på dagsordenen internt i regeringen, bakkes op af IT-brancheforeningen.

»Vi har på nogle områder fået en minister, der kæmper for vores sag. Det er snarere prioriteringen i forhold til de andre ministerier, det er galt med,« siger IT-brancheforeningens direktør Jakob Lyngsø.

Læs hele historien i dagens udgave af IT-avisen ComON. Læs blandt andet også om:

Ansigtsløft til Outlook
En gennemgribende renovering af Outlook er en af de store nyheder i den nye version af Microsofts kontorpakke, Office 2003.

Udvikling i jobbet tæller mere end ferie
Jobsøgende prioriterer udvikling, viden og kompetente chefer højere end ferie, viser ny undersøgelse.

I denne uge sætter ComON også fokus på internet og sikkerhed:

De store er de mest udsatte
Eksperterne har længe været efter de små virksomheder for at sløse med IT-sikkerheden, men i virkeligheden er det de store virksomheder, der er mest udsatte for virus- og hackerangreb.

Vi er magtesløse overfor orme
Det tager tid at diagnosticere en ny ondsindet orm, og derfor kan man reelt ikke stille noget op over for de rigtig hurtige og ondsindede orme som Sobig.F, der hærgede landet i august

Sikkerheds-tomrum fyldes med nye uddannelser
Uddannelsestilbuddene inden for IT-sikkerhed øges markant med både en masteruddannelse og en certificeringsordning inden for en overskuelig fremtid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere