Forskere fra NEC Research Institute og Princeton-universitetet har udviklet en ny fabrikationsmetode til fotoniske krystaller. Teknikken betegnes som et gennembrud på vejen mod det første optiske integrerede kredsløb - og dermed den første optiske processor, hvor hastigheden skal måles i THz (teraherz) og ikke GHz.
I det nyeste af fagtidsskriftet Nature beskriver forskerne, hvordan de har udviklet en teknik til spontan krystallisering. Det betyder, at krystallerne faktisk "samler sig selv", hvilket overflødiggør den normale litografiske proces, som ikke er egnet til optiske chips.
Forskerne forventer at de første optiske processorer kommer på markedet om syv eller otte år.
(Kilde: Wired)