Microsoft bidrager til Linux-kernel

Microsoft har helt usædvanligt bidraget med tusindvis af linjer kode til Linux-kernelen. Koden skal give bedre samspil mellem Linux og Windows.

Microsoft rækker nu hånden ud til Linux-samfundet og bidrager med 20.000 linjer kode under GPL licens. Der er tale om tre LinuxIC drivere, som skal få Linux til at køre hurtigere når det virtualiseres under Windows Server 2008 Hyper-V. Microsoft håber nu, at de tre drivere vil blive medtaget i Linux-kernelen.

Selvom det altså ikke handler om at styrke Linux i konkurrencen med Microsofts eget Windows, så er der alligevel tale om et usædvanligt skridt for softwarefirmaet. Microsoft har tidligere brugt mange kræfter på at bekæmpe Linux på flere fronter – også den juridiske.

Microsoft hævder at Linux krænker mange af firmaets patenter og softwarefirmaet sagsøgte gps-producenten TomTom i februar for patentkrænkelse, men denne sag blev senere afsluttet med et forlig.

Men nu bidrager Microsoft altså selv med kode til Linux, som softwarefirmaet har hævdet allerede indeholder stjålen kode fra Microsofts software.

Og det sker oven i købet under GPL licensen, som Microsoft tidligere har betegnet som ”anti-amerikansk”.

Til næste år bliver det sandsynligvis også muligt at køre Microsoft Office under Linux for første gang. De kommende browser-baserede versioner af Office-programmerne vil også understøtte Firefox.

Læs mere om Microsofts nye open source strategi på softwarefirmaets egen hjemmeside.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere