Topnordic sender 200 ansatte på fysisk hårdt arbejde

It-distributøren Topnordic har samlet næsten 200 ansatte, der skal deltage i et 24-timers cykelløb. Det er en del af firmaets sundheds-projekt, fortæller firmaets økonomidirektør, der afviser alle beskyldninger om doping.

Hvert år afvikles cykelløbet Nordic24 over 24 timer i Rude Skov. Det sker også i år. Forskellen er bare, at løbet har skiftet navn og nu hedder TopNordic24-løbet.
Det skyldes, at den store it-forhandler er trådt ind som hovedsponsor, efter at cirka 200 medarbejdere har valgt at deltage i løbet. Dermed er hver femte deltager i løbet en Topnordic-ansat.

Men de 200 it-sælgere på mountain-bikes udgør ikke bare 20 procent af marathon-cykelløbet. Gruppen udgør også 20 procent af Topnordics 1000 ansatte.

Det er en smule bemærkelsesværdigt i forhold til, at løbet langt fra kan betegnes som et almindeligt firma-løb. Hold på fire-fem personer skal på skift træde i pedalerne i det kuperede terræn i ét døgn i bedste Le Mans-stil. Det kræver vilje og forberedelse, så det var også en overraskelse for arrangørerne, at så mange har sagt ja.

»Det her er ikke bare et DHL-løb! Det kræver træning. Så før vi gik i gang, troede vi, at vi kunne samle 30 mennesker,« fortæller økonomidirektør Martin Trolle, der selv er i blandt de nu 200 cyklister, der også tæller svenske, norske og finske kollegaer.

Hele direktionen er med

Han gætter på, at de store tilslutning skyldes, at næsten hele ledelsen også deltager og dermed har været med til at sprede begejstring for projektet ned gennem geledderne.

Også administrerende direktør Peter Trans og koncernchef Claus Hougesen trækker i cykelshorts. Ib Kunøe har til gengæld ikke bidt til bolle.

Med så stor intern interessere for cykelsport er det oplagt at spørge økonomidirektøren, om firmaet er på vej i dialog med Bjarne Riis om at overtage CSCs engagement i ørnens cykelhold.

Men det afviser Martin Trolle med henvisning til, at TopNordic-varemærket ikke er trans-europæisk, og at markedsføringskronerne derfor er bedre anvendt andre steder. Han afviser også alle spekulationer om doping

»Der kan vist højst være tale om, at vi har fået en kop kaffe for meget,« siger han med smil på læben.

Han har ellers personligt brug for hårdtslående doping, hvis han skal blive klar til løbet. Få timer efter ComON talte med ankermanden kom han for første gang i sin 10-årige cykel-karriere alvorligt til skade. Nu er den brækkede arm i gips.

Andet end cykling

Cykelløbet er en del mange sundhedsrelaterede tiltag hjemme på hovedkvarteret i Ballerup.

»Som arbejdsplads har vi besluttet, at vi gerne vil gøre noget aktivt for vores medarbejderes sundhed. Vi har også fokus på områder som stress og kost. Det handler selvfølgelig om, at vi - som alle andre virksomheder - gerne vil være et attraktivt sted for potentielle jobansøgere,« fortæller økonomidirektøren.

Tidligere har Topnordic blandt andet givet sine ansatte mulighed for at træne i arbejdstiden, tilbudt dem kurser med sundhed-eksperten Chris McDonald og i efteråret følger kurser i balance mellem arbejdsliv og fritid. Alt sammen for at pleje nuværende medarbejdere og gøre sine hoser grønne blandt kommende kollegaer.

»Cykelløbet skal også være med til at vise TopNordic udadtil. Vi er jo en ret ukendt virksomhed i den brede befolkning,« siger Martin Trolle.

Fotograf: Pernille Ringside.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere