IT-sikkerhedsproblemer hos de fleste virksomheder

En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser at to ud af tre virksomheder har IT-sikkerhedsproblemer.

Der er stadig store problemer med IT-sikkerheden hos de danske virksomheder. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. To ud af tre virksomheder med internetadgang har været udsat for mindst ét sikkerhedsproblem af generende eller alvorlig karakter i 2002.

Virusangreb ligger på toppen af listen over problemer. Hele 43 pct. af virksomhederne har været udsat for virusangreb i 2002. En tredjedel af virksomhederne har oplevet software- og hardwarefejl samt øvrige internetproblemer, som fejl og nedbrud hos internetleverandøren eller i telekommunikationen.

»Undersøgelsen understreger, hvad vi alle længe har vidst - at der er behov for at fokusere mere på IT-sikkerhed i det danske samfund. Når 2 ud af 3 virksomheder har IT-sikkerhedsproblemer, bruges der uforholdsmæssigt mange ressourcer, til at udbedre skader som kunne have været undgået«, udtaler formanden for Rådet for IT-sikkerhed, Allan Fischer-Madsen.

Han opfordrer derfor ledelsen i de danske virksomheder til at sætte IT-sikkerhed på dagsordenen.

»En IT-sikkerhedspolitik bør være en højt prioriteret aktivitet i virksomhederne«, siger Allan Fischer-Madsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere