Biometri er ikke kun fingeraftryk

Biometri er i dag næsten synonym med at aflevere sit fingeraftryk. Men hvad med en scanning af håndfladen eller et system, der registrerer rytmen i indtastningen. Nye løsninger skal give lettere og mere sikker biometrisk log-in.

Flere firmaer arbejder på nye biometriske sikkerheds-systemer som bruger andet end fingeraftrykket til at identificere brugeren. Det kan eksempelvis være mønstre i håndfladens vener, som anvendes i en ny løsning fra Siemens IT og Fujitsu. Mønstrene skulle være lige så unikke som fingeraftrykket og øjets iris.

Selve skanningen foregår uden kontakt med den infrarøde skanner, der kan aflæse mønsteret på en afstand af et par centimeter. Resultatet bliver på sekunder verificeret mod den enkelte persons mønster, der er registreret på forhånd.

I forhold til en fingeraftryks-scanner er fordelen, at scanningen sker uden fysisk kontakt. Det giver mindre snavs og mindre slid. Løsningen kan dermed være interessant i sundhedsvæsenet, hvor hygiejne spiller en stor rolle. Men Siemens IT mener også, at den kan bruges til hæveautomater.

»Fordelen ved at benytte venerne i håndfladen som biometriske data er, at selv meget beskidte og slidte hænder kan skannes. Dermed omgår vi en af de få ulemper der er ved at bruge aflæsning af fingeraftryk, hvor eksempelvis rifter kan besværliggøre skanningen. Og sikkerheden er som med al biometri også i top, da det er praktisk talt umuligt at kopiere mønsteret, alene af den grund, at venerne ligger under huden,« siger Lars Smith, dansk landechef for Siemens IT Solutions and Services.

Hos amerikanske BioPassword har man valgt en helt anden fremgangsmåde. Firmaets løsning er også baseret på biometri - men det er ikke nødvendigt at foretage en fysisk scanning. I stedet registreres rytmen i tastetrykket på tastaturet, når man f.eks. indtaster sit brugernavn og adgangskode. Rytmen i indtastningen skulle også være lige så unik som fingeraftrykket.

BioPasswords løsning lanceres nu i Danmark. Den bruges allerede af flere amerikanske banker og musikindustrien som supplement til andre log-in-metoder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere