3G-optimisme i Cannes

Mobilproducenterne viser stor tiltro til fremtidens mobiltelefoni. På en mobilmesse i Cannes løfter producenterne sløret for både positive forventninger og nye telefoner.

Mobilproducenterne viser stor tiltro til fremtidens mobiltelefoni. På mobilmessen 3GSM World Congress, der afholdes i Cannes i disse dage, løfter producenterne sløret for både positive forventninger og nye telefoner.

»Vi forventer en kommercialisering af WCDMA-netværket (den europæiske 3G-standard) i løbet af året,« sagde Nokias netværkschef, Simon Beresford-Wylie, på messen i Cannes i går. Det skriver digi.no.

Nokia regner med, at mere end 100 WCDMA-netværk vil blive åbnet i løbet 2005, og at de tilsammen vil have mere end 70 millioner abonnenter ved årets udgang. Samtidig spår Nokia, at der i løbet af 2005 vil blive solgt over 50 millioner smartphones på verdensplan.

Nye telefoner
Både Nokia, Sony Ericsson, Motorola og Samsung bakker optimismen op med konkrete tiltag i form af nye smartphones.

Nokia lancerede i går to nye smartphones - Nokia 6680 og Nokia 6681.

Nokia 6680 understøtter GSM, EDGE og UMTS (WCDMA) og er baseret på Series 60-platformen (Nokia lancerede i går den tredje version af Series 60-platformen, som blandt andet skal give licensbetalere mulighed for at få virksomhedstilpassede løsninger fra midten af 2005).

Nokia 6680 er udstyret med to digitalkameraer, blitz, farveskærm, internetbrowser, kalenderfunktioner, videostreaming, to-vejs videosamtaler, email, musikafspiller med stereolyd - musikdelen understøtter en mobil musikdownload-tjeneste, som Nokia også netop har lanceret på messen.

Nokia 6681 er en lidt simplere udgave af 6680 - den understøtter i modsætning til sin storebror ikke UMTS og har heller ikke noget VGA-kamera.

6680 ventes at komme til at koste 500 euro svarer til cirka 3700 kroner - 6681 bliver en smule billigere med en pris på 450 euro svarende til cirka 3350 kroner.

Også Sony Ericsson lancerede i går to nye smartphones - K600 og Z800.

K600 er en lille 3G-telefon, der udmærker sig ved at have et elegant og funktionelt design. Den har en 1,8 tommers skærm, der kan vise 262.000 farver, to kameraer - et til foto der betjenes horisontalt, og et til videooptagelse. Ligesom Nokias telefoner understøtter K600 også videotelefoni, kontorapplikationer, musikafspilning og radio. K600 kommer i butikkerne i tredje kvartal.

Z800 er en lidt dyrere 3G-telefon, der foruden K600-funktionerne kan byde på avanceret software, som understøtter Memory Stick PRO Duo memorycard. Desuden har Z800 både en intern og en ekstern skærm, og endelig skulle den i kraft af en bedre baslyd have en bedre musikgengivelse. Modellen kan købes fra andet kvartal 2005.

Også Motorola og Ssamsung lancerede i går hver tre nye 3G-telefoner - Samsung præsenterede verdens hidtil mindste 3G-mobiltelefon.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere