Dell-direktør Kevin Rollins, angav »prisbeslutninger« som årsag til, at Dell nu har sænket indtjeningsforventningerne for første kvartal. Dell forventer nu et overskud på 36 cent pr. aktie i stedet for op til 38 cents pr. aktie.
Ifølge selvsamme Rollins skulle prisbeslutninger, dog på sigt øge Dells omsætning og dermed indtjeningsevne.
Dell har dog vist flere svaghedstegn på det sidste. I USA har Lenovo presset Dell, med en ny aggressiv kampagne. På samme måde har Dell også mistet salg på især serversiden, fordi Dell har tøvet en del med at tilføje AMD-baserede computere i deres sortiment.