Columbus får millionlån hos Microsoft

Microsoft Business Solutions (MBS) har ydet et ansvarligt lån på 15 millioner kroner til Columbus IT Partner. Samtidigt har Columbus fået en rabat på 11 millioner kroner fra MBS i form af eftergivelse af gammel gæld.

At it-konulenthuset Columbus har fået en højest speciel aftale fremgik af en ekstraordinær generalforsamling, som selskabet afholdt kort før jul i forbindelse med Ib Kunøes overtagelse af stemmemajoriteten. Ifølge pressematerialet har selskabet fået de 11 millioner kroner i rabat og de 15 millioner kroner i lån gennem aftale med en "samhandelspartner", hvis identitet man hos Columbus ikke ønsker at komme nærmere ind på. Det står dog klart, at partneren er Microsoft Business Solutions, hvilket bekræftes af Søren Fink-Jensen, administrerende direktør for MBS Danmark.

Han ønsker dog ikke at udtale sig om aftalen, da den er indgået højere oppe i Microsoft-hierakiet. Men adspurgt, om det det nu er Microsofts politik at yde favorable lån til sine partnere, svarer han "nej".

"Det gør vi principielt ikke, for vi blander os ikke i vores partneres forretning. Når det er sagt, har der altid været en vis "give and take" i vores forhold til partnerne. Men lån yder vi ikke," siger Søren Fink-Jensen.

At det alligevel er lykkedes Columbus IT Partner at få både lån og eftergivelse af gæld i form af en særrabat har tilsyneladende været en medvirkende årsag til, at selskabet tidligere i denne måned fik nye hovedaktionær i form af rigmanden og Topnordic-ejeren Ib Kunøe. Aftalen mellem Microsoft og Columbus har dog været undervejs i tre-fire måneder, oplyses det hos Columbus.

Mandag middag var det endnu ikke lykkedes ComON's søsterblad CRN at komme i kontakt med den højtstående Microsoft-person, der er ansvarlig for aftalen med Columbus.

Microsoft Business Solutions Danmark har ifølge sit senest offentliggjorte årsregnskab ekstraordinært hensat i alt 51,5 millioner kroner til debitorer, hvilket ifølge Søren Fink-Jensen hovedsageligt er partnere. Gælden, der således er blevet eftergivet, er oparbejdet gæld hos eksisterende partnere, og partnere, der er lukket, eksempelvis Hands. Microsoft valgte at samle alle posterne i en samlet hensættelse i forbindelse med en regnskabsmæssig omlæggelse af selskabet, oplyser Søren Fink-Jensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere