Begyndelsen på enden for en ERP-løsning.
Microsoft har besluttet, at Dynamics GP skal sendes på pension.
Kunderne har dog rigeligt med tid til at forberede sig, da produktet først vil udgå 30. september 2029.
Sikkerhedsopdateringer vil endda vare indtil april 2031.
GP er en løsning til små og mellemstore organisationer, som har fokus på at strømline forretningsprocesser.
"Vi vil gerne bruge et øjeblik på at udtrykke vores dybfølte taknemmelighed over for vores loyale GP-kunder. Din tillid og samarbejde har været afgørende for at opbygge et utroligt stærkt GP-fællesskab," skriver Mike Morton i et blogindlæg.
Han skriver nærmere, at udviklingen inden for både teknologi og markedet har fået Microsoft til at se på selskabets løsninger for, at techgiganten ”tilbyder robuste og innovative løsninger, der opfylder disse behov.”
Det sker som følge af et øget fokus fra Microsofts side mod Dynamics 365 cloud-løsninger og særligt AI-funktioner.
Han foreslår derfor kunder at implementere Dynamics 365 Business Central, selvom han anerkender, at det kan være en stor opgave for kunderne.
"Vi forstår, at forandring kan være udfordrende. Overgangen fra et velkendt system til et nyt kræver omhyggelig planlægning og support. Microsoft er her for at støtte dig hele vejen. Vores omfattende partner-økosystem er klar til at hjælpe med at lave en problemfri overgang til skyen," skriver Morton.