Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Velkommen til endnu en weekend i jeres liv, hvor både vejr, vind og vin ikke er alt for ringe.Når I læser dette, er vi på vej til Vinskuet i Fredericia. Det er en fætter-/kusinefest, hvor danske vinproducenter af enhver art mødes og smager på hinandens produkter.
Min gamle ven og medarbejder Peter Ryhl er nemlig begyndt at lave mjød, blommevin og andre gode sager under navnet “Nor & Fjord” i sit beskedne, men velduftende, bryggers i Munkebo, og vi skal være stand-ins for ham, da der kom et bryllup i vejen (ikke hans eget).
Hele lørdagen skal derfor gå med at uddele smagsprøver og selv smagsprøve en masse andre spændende sager i Messe C. I er velkomne, hvis I kan få billetter.
Nå, men i dag skal det handle om store og små bryggerier, nogle AI-nyheder, lidt PostNord og så et PS om vores civilforsvar, der jo som bekendt er ikke-eksisterende, så det bliver alt i alt ikke en ret lang klumme. En eller to øl burde være nok.
Big Bryg
Sidste weekend var sjov. Fredag kørte vi over til Beer, Bed & Breakfast på Refsvindinge-bryggeriet.
For 500 kroner får man overnatning i hytte, rundvisning og foredrag og alle de øl man overhovedet kan drikke. Som i: ALLE.
Og det var en god oplevelse. Der var (rigeligt) med øl af mange forskellige slags, bryggeren Lars, der viste os rundt i bryggeriet og stod for smagningen bagefter, fortalte en masse gode røverhistorier.
Du kan også lytte til Mogens Nørgaard læse dagens klumme op herunder. Eller ved at finde den i RSS til din podcast-app eller på Spotify.
Bagefter var der fællesspisning og så hygge ved et stort bål midt på den plads, hvor hytterne ligger. Vi var i alt 12 fra forskellige dele af landet, og det var svært hyggeligt.
Den gamle Brygger, Knud Rasmussen, der døde for et par år siden, lavede i sin tid et samarbejde med bryggeriet VestFyen.
Det gjorde han, fordi han ikke kunne producere Ale nummer 16 i de mængder, som folket krævede.
VestFyen kvitterede dengang med at lave den gode ale I en halvliters flaske og på dåse. Begge dele desværre brygget med brug af enzymer, så det kunne laves på et par dage i stedet for fire uger.
Derfor har nummer 16 på dåse og på den store flaske altid smagt dårligere end den rigtige, der blev lavet i en 33 cl flaske på Refsvindinge.
Bryggeriet VestFyen holdt sig heller ikke for gode til på et tidspunkt at lave en piratkopi af nummer 16, som de kaldte Natexpressen, og solgte meget billigt i Netto.
Jeg har nogle gange lavet blindsmagninger med henholdsvis Natexpressen, Ale nr. 16 i 33 cl og Ale nr. 16 i halvlitersflasken, og det har altid været underholdende.
Natexpressen findes ikke mere, men de to forskellige udgaver af 16’eren gør, så det var måske en idé til weekenden.
På mange måder illustrerer historien med Natexpressen, hvordan de store bryggerier opfører sig overfor de små.
De tricks, som Carlsberg har benyttet sig af i tidens løb for at køre de små bryggerier ned, er også noget, som man kan blive lidt træt af at høre om.
Svend Auken, der vistnok var en meget - meget - nær ven af Carlsberg, forhindrede jo for eksempel salg af øl i dåser herhjemme i mange år. Helt åndssvagt.
Det er en gammel og stolt tradition blandt brygmestre (og destillatører, i øvrigt), at man altid hjælper hinanden, uanset hvor meget konkurrenter man er, hvis der er en brygmester, der har problemer.
Den slags ædle tiltag skal man ikke forvente fra de store. Måske fordi de i stigende grad bruger kemikere frem for bryggere.
Bryggeriet VestFyen har været igennem en række skiftende ledere, og nu er deres opførsel åbenbart blevet af en sådan art, at Refsvindinge har været nødt til at afbryde samarbejdet.
Når man var blevet lovet, at ens vigtigste øl (16’eren, Røde Mor, osv.) ville være til salg på dåse syd for grænsen, og man så konstaterer ved selvsyn, at de ikke er i nogle af butikkerne overhovedet, så er det nok også på tide at finde nogle nye legekammerater.
Heldigvis har Refsvindinge fået et godt samarbejde med Thisted Bryghus i stedet, og det er stadigvæk ordentlige folk deroppe. Og de bruger ikke enzymer.
Jeg kan kun anbefale Beer, Bed and Breakfast på Refsvindinge. Stor oplevelse.
AI, Ai, ai
Jeg nåede ikke i sidste uges klumme at få nævnt den opdatering, der kom natten mellem torsdag og fredag i sidste uge til ChatGPT.
Den introducerede en model, som de kalder o1-preview i en prøveversion, og den kan altså noget.
Her er en grundig video om den.
Den kan “ræssonere” og den kan løse opgaver MEGET bedre end GPT4o.
Jeg prøvede at tage et billede af et meget teknisk og lidt finurligt eksamensspørgsmål vedrørende helikoptermotorer, inklusive diverse kategorier af mulige svar OG en multiple-choice-sektion - og den løste opgaven.
For mig at se rykker OpenAI meget i øjeblikket, og både Copilot fra Microsoft, og måske endda også Midjourney på billedsiden, ser ud til at halte alvorligt bagefter.
Men lad os se. Husk, at AI er jo kun i sin vorden endnu. Som man siger, hvis man er moderne, i Silicon Valley: Den AI, som du arbejder med nu, er den dårligste AI, som du kommer til at arbejde med i dit liv.
GPT5, der er “multi-modal”, det vil sige med video, lyd, osv. kommer snart.
O1 uden preview-prædikatet kommer til foråret. Huhuj, hvor det går.
En ret sjov og pudsig nyhed i den forløbne uge var i øvrigt Googles auto-podcast tool. Man kan fodre den med et akademisk papir, eller noget andet man har skrevet, og så genererer den en podcast, hvor to stemmer diskuterer emnet og spørger hinanden om forskellige ting.
Jeg tror, at de fleste vil blive overraskede over både, hvor naturlige de to stemmer lyder, og hvor meget meningsfyldt podcastindhold de kan få ud af selv en ret kort tekst - akkurat ligesom mange rigtige podcast-værter.
Kan det bruges til noget? Jeg synes det ikke personligt.
Hvis man genererer en hel masse podcasts på den måde, gider folk jo ikke høre på dem mere.
Men teknikken bagved er fantastisk, og idéen er kreativ. Hvem ved, hvad det her ellers kan bruges til i fremtiden? Prøv den.
PostNord – måske en forklaring?
En læser skrev til mig, at en logisk forklaring på, at man modtager opfordringer til at indbetale beløb til nogle svindlere kort efter, at man har bestilt noget til leveringer med Postnord, kunne være, at det er butikkerne, der lækker oplysninger til banditterne. Enten bevidst eller, måske mere realistisk, ubevidst.
Det er værd at undersøge. Jeg er i forbindelse med nogle journalister på medier, der er betragteligt større end min klumme, for at se, om de gider kigge på sagen. I hører nærmere.
En morsom detalje er, at jeg skulle have haft en pakke fra PostNord i går.
Jeg havde pænt, korrekt, omhyggeligt og i god tid fortalt dem i deres fantastiske app (sarkasme er som bekendt ondsindet ironi), at de bare kunne sætte pakken uden for døren, og modtog derfor naturligvis en besked om, at de ikke havde fundet nogen hjemme...man må bare elske dem.
Det var det! I har fået nyheder om AI, øl og PostNord, og nu kan I slappe af, åbne en Røde Mor (den blev godkendt af Troels Trier i sin tid, i øvrigt) og nyde livet. Send mails til mogensxy@gmail.com, hvis I skulle have noget på hjerte. Jeg er klar til det hele efter Vintræf 2024, tror jeg.
PS: Civilforsvaret - eller ej
Jeg har samlet nogle sjove informationer om vores nedlagte Civilforsvar. Det er ikke kønt, men det er pudsigt, trods alt.
Vi kan IKKE sammenligne os med andre, nordiske lande.
Vi bruger nemlig 350 kroner per borger på Civilforsvaret. Sverige bruger cirka 1.000. Norge cirka 1.700. Og som Forsvarsministeriet og andre har udtalt, da tallene kom frem: Vi kan ikke sammenlignes med de tre broderlande, fordi - vent på det - vi er jo et mindre land.
Bum. Det er jo også et argument.
De tre væsentligste aktører (nationalt politi, regionalt/kommunalt sundhedsberedskab, kommunalt/statsligt redningsberedskab) er organiseret efter forskellige geografiske opdelinger.
Koordineringen mellem aktørerne er selvfølgelig meget dansk. Nogle myndigheder i Danmark har valgt at have varslingsniveauer, der signaleres med farver fra lilla til lyserødt eller noget lignende. Andre fra “Skide Alvorligt” over “Passér gaden” til “DerSkerIkkeEnSkid.dk”.
Så er vi da også i gang, og det forklarer også, hvorfor ingen rigtigt ved, hvad diverse niveauer betyder i praksis, når de udmeldes til folket.
Det minder mig om nogle Cisco-wifi-dimser man sætter op i loftet, og hvor der uden tvivl har været afholdt nogle seriøse whiteboard-møder med deltagelse af marketingsafdelingen, da man skulle beslutte sig for farven på indikator-lampen:
Når den lyser blåt, er alt godt (det rimer). Når den lyser grønt, er alt galt. No shit.
Det er jo egentlig ret smart: Ingen tror, at der er noget galt, når en lampe lyser grønt. Ros til Cisco for den idé.
Hvad med Norge, Sverige og Finland?
Stor tak til Mette Nikander og andre for nedenstående opsummering:
Sveriges beredskabssystem er baseret på totalforsvarskonceptet, som omfatter både militære og civile komponenter. Dette koncept blev særligt udviklet under Den Kolde Krig og er bygget op omkring fire søjler: Militært forsvar, civilforsvar, psykologisk forsvar og økonomisk forsvar.
Ligesom Sverige anvender Norge et totalforsvars-koncept, der fokuserer på civilt-militært samarbejde. Dette koncept revitaliserede de efter Ruslands annektering af Krim i 2014.
Finland har udviklet en omfattende sikkerhedsmodel, der integrerer både militære og civile virkemidler. Modellen involverer myndigheder, virksomheder, civilsamfundsorganisationer og borgere i beskyttelsen af civilbefolkningen, regeringen og kritisk infrastruktur.
Danmark ses på mange områder som værende fem til ti år bagud i tænkningen omkring beredskab i forhold til de øvrige nordiske lande. Mens Danmark har satset på ikke at opskræmme befolkningen unødigt, har de andre lande som Norge og Sverige revitaliseret deres totalforsvarskoncepter og oprettet specifikke ministerposter for civilt forsvar. Særligt den finske evne til at samtænke på tværs af sektorer og etablere offentlige-private samarbejder er bemærkelsesværdig.
Husk også at have en kasse blandede fra Refsvindinge i prepper-rummet.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.