3 strikes vinder frem

(Opdateret) IFPI og andre interesseorganisationer for musik- og film-branchen har i stigende grad succes med at få skrappe midler mod piratkopiering taget i anvendelse rundt omkring i verden.

I sin nylige internationale rapport om branchens status, hvor IFPI med den store pensel malede piratproblemet op til at omfatte 95 procent af alle downloadede musikfiler og 80 procent af al trafik overhovedet, roste man især Frankrig for dette lands store og vigtige indsats mod piratkopiering.

Endnu har Frankrig selv ikke taget den kontroversielle 3 strikes metode i brug, selvom senatet med stort flertal vedtog et lovforslag med modellen i oktober sidste år. Den endelige vedtagelse ventes at ske, når Nationalforsamlingen - landets andet parlamentariske kammer - med et på forhånd erklæret flertal godkender 3 strikes-modellen i løbet af dette forår.

Men allerede nu har flere andre lande ladet sig inspirere af franskmændene. Den italienske kulturminister har ifølge magasinet THR skrevet under på en aftale med den franske regering om at samarbejde på områder vedrørende bekæmpelse af piratkopiering, og hun har erklæret, at italiensk lov nu skal følge den franske model for bekæmpelse af rettighedskrænkelser, skriver TorrentFreak.

Sitet beretter, at hvis den model, som den italienske filmorganisation MPAA har udarbejdet, bliver den gænge i Italien, vil internetbrugere, der downloader beskyttet materiale, først modtage en advarsel på email. Ved gentagne tilfælde vil brugeren som næste sanktion få sin internetforbindelse sat ned i hastighed, og hvis copyright-krænkelserne fortsætter, vil brugerens internetforbindelse helt blive lukket.

I England indgik en række af de største internetleverandører og musikbranchens interesseorganisation BPI i juli sidste år en frivillig aftale, som betød, at man i en prøveperiode ville monitorere al internettrafik for copyright-brud og derpå sende emails med advarende tekster til ejerne af de IP-adresser, der blev anvendt til up- eller downloads af krænkende filer. Forsøget anvendte et system, som er udviklet af danske DtecNet - et firma med tætte forbindelser til IFPI og Antipiratgruppen.

DtecNets overvågningssystem er blevet modtaget med stor interesse af rettighedshavere i hele verden - for nylig blev det danske firma udpeget til ny samarbejdspartner af den amerikanske filmbranches organisation, RIAA, men i England faldt forsøget ikke særligt godt ud. BPI betegnede det for nylig som mislykket, fordi en frivillig ordning af forskellige grunde simpelthen ikke virker.

Den frivillige aftale mellem internetudbydere og BPI er dermed erklæret en død sild, men briterne prøver nu noget andet. Lord Carter, minister for telekommunikation, vil ifølge Financial Times gøre advarselssystemet lovpligtigt for internetudbyderne.

Men det store nummer er skabelsen af et nyt statsligt organ kaldet Rights Agency. Det er ifølge The Register stærkt inspireret af det franske regeringskontor Hadopi, som ifølge 3 strikes loven i Frankrig skal administrere straffene til de internetbrugere, der krænker ophavsretsloven. De britiske planer rummer endnu ingen detaljer om afstraffelse, men taler om, at internetudbyderne skal tvinges til at udlevere oplysninger om copyright-krænkende brugere til rettighedshedshavernes organisationer - hvorefter disse må formodes at tage de nødvendige retslige skridt.

Herhjemme afventer regeringen fortsat en rapport fra den igangværende møderække i kulturministeriet, hvor de forskellige muligheder for indgreb mod piratkopiering bliver debatteret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere