Efter en længere beta-test og otte ugers forsinkelse i forhold til den oprindelige lanceringsdato kan den nyeste version af Oracles database-program nu endelig købes i handlen. Oracle 8i betegnes af firmaet som en direkte konkurrent til Windows NT, fordi man kan skrive Java-programmer, der afvikles direkte under selve database-programmet. Et kommende filsystem, Internet File System, vil gøre brugeren endnu mere uafhængig af styresystemet. Oracle 8i findes i versioner til bl.a. Windows NT, IBM AIX og Hewlett-Packard Unix. Prisen starter omkring 1.475 dollars for en licens for fem brugere. Flere informationer fås på http://www.oracle.com.