IBM udvikler batterier til elbiler

Et IBM-ledet konsortium satser på at udvikle et batteri til elbiler der skal holde 500-700 kilometer på hver opladning.

IBM har stillet sig i spidsen for et forskningsprojekt som skal tidoble kapaciteten i batterier til elbiler. Målet er at forlænge rækkeviden på én opladning fra de nuværende 50-70 kilometer til 500-700 kilometer. Det skriver BusinessWeek.

Konsortiet vil udvikle batterier med en kombination af lithium og ilt i modsætning til de nuværende lithium-ion batterier. Den store fordel i forhold til lithium-ion ligger i, at ilt kan trækkes ind fra omgivelserne efter behov og ikke behøver være pakket ind i batteriet fra starten.

Dermed skulle det være muligt at udvikle et batteri som er meget mindre og lettere end de nuværende batterier og alligevel har en betydelig større kapacitet.

Det skal bringe USA tilbage på en internationalt førende position inden for udvikling af ny batteri-teknologi. I dag kommer nye batterier typisk fra Japan og Korea, selvom mange af de oprindelige patenter stammer fra USA.

Og mange frygter ligefrem, at USA vil slippe ud af sin nuværende afhængighed af olie fra Mellemøsten blot for at lande i en ny afhængighed af batterier fra Asien til den kommende flåde af elbiler.

»Vi mistede kontrollen over batteri-teknologi i 1970'erne. Batteri-teknologi vil definere fremtiden, og hvis vi ikke handler hurtigt vil det gå til Kina og Japan,« siger den tidligere Intel-chef Andy Grove til Businessweek.

IBM's Almaden Research Lab deltager sammen med de fem store nationale laboratorier i USA og flere af landets bedste universiteter, herunder Berkeley. IBM vil samle omkring 300 af de førende forskere og eksperter på området til en konference i august.

Toyota forsker også i lithium-ilt-batterier og den store energikoncern General Electric har investeret næsten en milliard kroner i store sodium batterier, der bl.a. skal anvendes til lokomotiver.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere