Artikel top billede

It-legender skal lære danske universiteter om iværksætteri

Danske universiteter skal hente inspiration til innovation og iværksætteri i Silicon Valley.

I denne uge er videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen på besøg i Silicon Valley i Californien sammen med rektorer og vice-rektorer fra landets otte universiteter og handelshøjskoler. På programmet er blandt andet møder med to af de helt store legender i Silicon Valley: iværksætter og investor Vinod Khosla, der startede Sun Microsystems, samt serieiværksætter og Stanford professor Steve Blank.

De skal levere inspiration til konkrete tiltag for at sætte skub i iværksætteri på de danske universiteter.

"Vi skal lære af de bedste, og når det kommer til at skabe nye iværksættere og entreprenører, så er universiteterne Berkeley og Stanford i den absolutte verdenselite,” siger Charlotte Sahl-Madsen.

Hun skal under besøget blandt andet møde repræsentanter fra BASES - en studenterforening på Stanford, hvor medlemskab forudsætter, at man har en konkret ide til en virksomhed. Foreningen har 7.000 medlemmer, hvilket svarer til ca. halvdelen af de studerende på universitetet.

I forlængelse af BASES har Stanford medvirket til at oprettet et accelerator-program, StartX, for de unge virksomheder, der er startet af studerende under deres studietid.

Målet med turen er at skaffe inspiration til, hvordan man skaber mere iværksætteri og innovation i Danmark. En undersøgelse viser, at kun 8 procent af de danske studerende bliver introduceret til begrebet iværksætteri under deres studier.

Steve Blank afholder et meget populært kursus på Stanford universitetet, der på 10 uger ikke kun introducerer de studerende til iværksætteri, men hjælper dem starte en virksomhed med rigtige kunder inden kursets afslutning.

”En af de ting, der gør Silicon Valley unik er, at her bliver iværksættere der tidligere er fejlet med en virksomhed betegnet som erfarne, og folk spørger, hvad deres næste projekt er. For at skabe iværksætteri må en kultur værdsætte visioner, mod og innovation, der bryder med normerne – og ikke janteloven,” lød det fra Steve Blank under mødet med videnskabsministeren mandag.

Ministerens studietur varer til onsdag, hvor delegationen bl.a. skal besøge det verdenskendte designfirma IDEO og University of California i Berkeley.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere