Artikel top billede

Windows 8 bliver måske præsenteret i januar

Microsoft vil måske vise det kommende Windows 8 i starten af næste måned.

Det ventes at Microsoft vil præsentere en bred vifte af nye tavlecomputere på Consumer Electronics Show (CES) i Las Vegas i næste måned. Men endnu mere interessant er, at Microsoft måske vil vise computere med det kommende Windows 8. Det er New York Times, som kan fortælle at Microsoft muligvis vil præsentere sit næste operativsystem på CES.

Indtil nu er der kun sluppet få oplysninger ud om Windows 8. Flere dokumenter fra et møde med hardwarefirmaer slap ud på nettet tidligere i år, og de fortæller, at Microsoft har tænkt sig at kopiere flere ideer fra Apple.

Microsoft har blandt andet tænkt sig at indbygge en Windows Store ligesom den kendte App Store til iPhone, iPad og snart også Mac OS, hvor brugerne kan købe og downloade software til computeren.

Der arbejdes angiveligt også på at forkorte operativsystemets opstarttid drastisk, så man får den samme ”instant-on” fornemmelse som kendes fra f.eks. iPad.

Softwarefirmaet har selvsagt ikke bekræftet disse oplysninger, men Steve Ballmer har antydet at Windows 8 er det mest risikable produkt, som Microsoft udvikler lige nu.

Det menes at Windows 8 kommer på markedet i 2012. Det ville passe med en mulig præsentation på CES i januar 2011, hvor de første betaversioner så formentlig vil komme nogle måneder senere.

Steve Ballmer ventes at gå på scenen under CES og præsentere de nye Windows-baserede tavlecomputere, herunder flere modeller fra Samsung og Dell. Microsoft ventes at satse på erhvervsmarkedet – men sporene skræmmer. Allerede for 10 år siden viste Bill Gates en prototype på en tablet-pc på CES – men det blev ikke en succes.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere