Regeringen var advaret om tinglysningskaos

To måneder før lancering af den digitale tinglysning var Justitsministeriet gjort opmærksom på lurende katastrofe.

Danmarks seneste digitale skandale kom ikke som et lyn fra en klar himmel. De organisationer, der skulle arbejde med systemet, var derimod klar over, at det kunne gå galt. Allerede to måneder inden lanceringen af den digitale tinglysning sendte Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditgruppen et brev til Justitsministeriet om den lurende katastrofe.

Det skriver Dagbladet Information på baggrund af fortrolige dokumenter, som avisen er i besiddelse af.

I brevet anbefaler den samlede finanssektor, at Justitsministeriet genoverveje de risici, som den digitale tinglysning står over for:

"Indledningsvis vil vi godt understrege, at finanssektoren er stærkt bekymret for den nuværende status på systemet til den digitale tinglysning (…) Vurderet ud fra den hidtil gennemførte test og antallet af udestående fejl er der stor risiko for, at e-TL- (den digitale tinglysning, red.) systemet ved igangsætning den 8. september vil have et større antal væsentlige fejl. (…) På den baggrund vil vi anbefale Justitsministeriet at revurdere det samlede risikobillede af igangsætning af systemet til digital tinglysning," skriver organisationerne i brevet.

Brevet blev sendt til daværende Justitsminister Brian Mikkelsens (V) departementchef, Michael Lunn. Også daværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersens (K) departementschef modtog brevet.

Domstolsstyrelsen afviste dog advarslerne, og den digitale tinglysning blev i september sidste år lanceret som planlagt.

Tinglysningsskandalen har været dyr for samfundet, vurderer Ejendomsforeningen Danmark og Dansk Byggeri. Dagbladet Børsen har tidligere beskrevet, at skandalen har kostet boligejerne en millliard kroner. Samtidig koster den erhvervssektoren en milliard om måneden. I alt har skandalen altså efterhånden kostet samfundet i omegnen af otte milliarder kroner.

De nye oplysninger gavner de organisationer og boligejere, der vil søge erstatning hos staten. Det mener Danske Boligadvokater, der selv søger erstatning for tab.

"I lyset af, at finanssektoren er den private sektor, der får mest ud af den digitale tinglysning og er dem, der har presset mest på for at få det indført, så må man tage det meget alvorligt, når lige netop den branche i samlet flok siger, ’den er helt gal’. Det burde man afgjort have lyttet til. Derfor er brevet et afgørende element i en erstatningssag," siger advokat Henrik Høpner, der er talsmand for Danske Boligadvokater.

Brian Mikkelsen, der i dag er erhvervs- og økonomiminister, vil ikke svare på spørgsmål, der hører under Justitsministeriet. Den nuværende justitsminister Lars Barfoed (K) ønsker ikke at udtale sig om det advarende brev fra finanssektoren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere