Danmarks Eksportråd og Udenrigsministeriet har ansat en ny eksportforberedelseskonsulent, Geert Eegholm-Larsen, som kan tilbyde små og mellemstore it-virksomheder 25 timers gratis konsulentbistand til den indledende fase. Formålet med ordningen er at skabe vækst gennem eksport.
Ordningen er rettet mod virksomheder med under 50 ansatte og under 50 millioner kroner i omsætning, som ikke har eksporterfaringer, men som gerne vil uden for landets grænser med sine ydelser eller produkter.
Også virksomheder med mindre end 15 procent af omsætningen fra eksport kan få hjælp til opstart af eksport på helt nye markeder, for eksempel USA, Tyskland eller Sverige, oplyses det.
Geert Eegholm-Larsen kan mødes ved IT-Brancheforeningens næste Business Development-arrangement, som foregår 25. maj.