Scorede kassen på sure kunder - nu er han anholdt

Indehaveren af DecorMyEyes må erkende, at dårlig omtale brugt som Google-værktøj har sine bagsider.

For nyligt kom det frem, at dårlig omtale kan være guld værd takket være Google.

Vitaly Borker, indehaver af webbutikken DecorMyEyes, havde gjort en dyd ud af at fornærme kunderne så meget som muligt – med den bagtanke, at han kunne få folk til at skrive negative indlæg om webbutikken på diverse forbrugersites.

Borker tjente gode penge på sin forretning, fordi han bedre end de fleste andre havde udnyttet, at Google ikke skelner mellem positiv og negativ omtale, når selskabets berømte og hemmelige algoritme skal rangere søgeresultater.

I lang tid nød DecorMyEyes angiveligt en topplacering i søgeresultaterne på søgeord som navnene på de mærkevare-briller, webbutikken solgte – eller rettere: hævdede at sælge.

For Vitaly Borker var lidt for ihærdig i den måde, han implementerede sin forretningsstrategi på. Han solgte falske briller i stedet for de mærkevarebriller, som han annoncerede med. Og når kunderne ville have deres penge tilbage, skældte han dem hæder og ære fra. Og hvis det ikke hjalp, truede han dem med vold. Truslerne blev især alvorlige, når kunderne ville annulere deres kreditkorttransaktioner.

Da historien blev bragt til torvs i New York Times forrige søndag, fik det dog flere konsekvenser for Vitaly Borker.

Google skyndte sig at degradere den ellers så fine søge-ranking for DecorMyEyes, og en kundes anmeldelse til politiet om voldstruslerne blev pludseligt efter medieomtalen taget tilstrækkeligt seriøst til, at der kunne startes en sag. Forleden blev Vitaly Borker anholdt og i går blev han fremstillet i byretten på Manhattan, sigtet for blandt andet trusler og bedrageri.

"Vitaly Borker…snød sine kunder, og da de klagede, forsøgte han at intimidere dem med skældsord og trusler om alvorlig vold. Navnlig her i julehandlen burde hans arrestation sende et klart signal om, at vi vil beskytte forbrugerne online…,”sagde statsanklager Pheet Bharara ifølge en pressemeddelelse.

Google hævdede efter historien om Vitaly Borker kom frem, at selskabet har ændret sin søgealgoritme, så webbutikker som DecorMyEyes ikke længere kan stortrives ved at skaffe sig dårlig omtale på nettet.

Men flere søgemaskine-eksperter har betvivlet, om Google virkelig er i stand til at ændre på fundamentale søgepræmisser.

”Alle links tæller som en "vote of confidence" - også links fra dem, der synes, du er en idiot. Det har ikke ændret sig,” siger den danske SEO-ekspert Mikkel DeMib til ComON.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere