Web-Guiden uge 52



Computer og Internet


Cliff Stoll's home page


Hvis der er nogen der ikke kender Cliff Stoll kan han opleves i tv programmet "the site" på NBC hver dag kl 17-18. Hans bog "Silicon Snake Oil" er nærmest legendarisk for sin totale afvisning af alt digitalt. Meget i linje med hans filosofi er siden totalt blottet for overflødigt indhold og kan rolig betegnes som minimalistisk.

http://www.ocf.berkeley.edu/~stoll/


EmailChange.com - The E-mail Change of Address Search Engine-Registry


Det er ikke nemt at skulle skifte Internet-udbyder, det kræver nemlig ofte at man også skifter e-post adresse. En mulighed er at oprette en virtuel adresse der fungerer som vejviser til ens nuværende adresse. Nu er der kommet en lille service, som går ud på at man efterlader den adresse man skifter fra og den man skifter til, og så er ideen at folk skal kunne lede efter en på denne side.

http://emailchange.com/


Månedens baggrundstapet - Edition Doré Homepage


Der er mange steder hvor man kan hente forskellige baggrundstapeter til sin computer eller sin hjemmeside, men her er en der er lidt anderledes. Det usædvanlige udgøres af at de billeder (baggrunde) man kan hente faktisk ikke ligner noget der er lavet til en computer. Faktisk er det lykkedes at lave nogle rigtig flotte baggrunde uden det mindste spor af billedbehandling.

http://www.dore.dk/wallmdr.htm


Builder.com


Det måtte jo komme, nu vil CNET også bestemme hvordan vores hjemmesider ser ud. Nej, faktisk har det gigantiske firma lavet en ganske brugbar side. Der er hjælp til alle trin af hjemmeside-produktionen. Selvfølgelig er der også gratis ting og sager, som man kan hente og bruge på sin side. Her er også forskellige konferencer, så man kan komme i kontakt med mennesker med samme interessefelt.

http://www.cnet.com/Content/Builder/?sw.intro3


Det offentlige


Finansministeriet


Alle ministerier skal åbenbart på Internet for tiden. Lige som deres adresser, der åbenbart kun må bestå af 2-3 bogstaver, er Finansministeriets side præget af en dejlig kortfattethed. Her kan man læse nyt fra ministeriet, inklusive taler og artikler skrevet af ministeren og prognoser for den danske økonomi - hvis man tror på dem.

http://www.fm.dk


Erhverv og økonomi


CyberAtlas


Hvis man vil drive forretning er det godt at forsyne sig med nogle baggrundsinformationer. Det gælder også når man vil gøre forretninger på nettet. Her kan man få nogle af de demografiske fakta der gælder for nettet, så man ved hvem og hvor mange man skal rette sine kampagner imod.

http://cyberatlas.com

Forening for Dansk Internet Handel


For at få lidt orden på sagerne er nogle af de store indenfor detailhandelen gået sammen og stiftet foreningen Forening for Dansk Internet Handel. Det er meningen at foreningen skal holde lidt styr på den danske ende af nettet og den handel der sker her. Det er et godt initiativ og man kunne håbe på at foreningen kunne få lidt styr på det hele før nettet bliver lagt i en spændetrøje af lovgivningen.

http://www.dklaw.dk/fdih/

Travel Market


Præcis hvad motivationen er bag denne side vides ikke, men man kunne tro at det var et middel til at skille de mindre seriøse rejsebureauer fra. Om ikke andet så rummer denne side rigtigt meget guf for den der skal ud og rejse. Ud over kontakter til selskaberne kan man også komme i kontakt med forsikringsselskaber, valutahandlere og andre rejsende.

http://www.travel-market.dk


Kunst & kultur


Kulturnet Danmark


Her er så en indgang til det kulturelle Danmark. En nobel side med et nobelt formål. Igen er der tale om en form for kartotek, det er jo så populært og hvordan skulle man ellers lave det? Her er også et link til en oversigt over steder hvor man kan få tilskud, hvis man selv vil i gang med at lave noget der kan berige det danske kulturliv - måske en hjemmeside?.

http://www.kulturnet.dk


The Jimmy Stewart Museum


En af filmens store helte er desværre lige død, men det forhindrer jo ikke at hans minde lever videre i cyberspace. Det er James Steward der er tale om, manden der beherskede både thrillerne, westerns og den lette komedie. Denne side har alt hvad et on-line museum bør have, med undtagelse af film. Men mon ikke det kommer, når teknikken bliver bedre og vi får en større båndbredde, så det også bliver muligt at nyde de film som gjorde Steward berømt.

http://www.jimmy.org/jimmy/


This Day in Rock & Roll History


Rygterne og nyhederne løber hurtigt i musikbranchen, så hurtigt at det ikke er altid at de almindelige medier får det med som man selv mener er interessant. Denne side holder strømmen af rygter løbende og er opdateret med havde der sker i kulissen. Siden er desværre temmelig grim, så det er nemmest at gemme den som tekstfil og så læse den off-line, men så er der også mange gode rygter at hente.

http://www.arrowfm.com/cgi/history.pl


Misc og bizar



Hells Angels


Hvis man skulle have lyst til at skilte med sine sympatier i rocker-krigen, kan man købe udstyr fra den ene af siderne her. Man kan få merchandise i alle former og prisklasser. Der er lige fra den ordinære kasket til de rigtigt dyre samler objekter. For at være objektive ville vi også gerne have bragt en adresse på modparten, men kunne ikke finde en sådan. Hvis nogen kender den modtager vi gerne anonyme tips.

http://www.bigredmachine.com


The Internet Adult Film Database


Som tidligere nævnt er det nok fremtiden at specialisere sig hvis man vil have succes på nettet. Denne søgemaskine gør det muligt at søge efter pornofilm i en database der minder om Internet Movie Database. Man kan søge efter titel, skuespiller (hvis man kan kalde dem det) eller instruktør.

http://homepage.eznet.net/~rwilhelm/asm/dbsearch.html

Yeecch!!!


Det er svært at finde en passende beskrivelse til dette sted. Mest af alt kan man sige at det er en søgemaskine med galoperende gak i CPU'en. Det er en side der er svær at bruge til noget, men som er svær at lade være med at komme tilbage til. Her er også et kartotek over sider, kategorierne er bare lidt anderledes. Den har f.eks kategorier som You'll Poke Your Eye Out, Do I Look Like I Give a Shit? Og Huh?. Denne side er vanedannede hvis man har en lidt skæv form for humor. Der er selvfølgelig tale om en parodi på Yahoo.

http://www.yeeeoww.com/yecch/home.html




Nyheder & medier


Soap Links


I den rigtig verden er det desvære ikke muligt at spole frem og se hvad morgendagen bringer. Det er det derimod i den verden der består af tv serier. I denne verden er Danmark altid lidt bagefter og så kan man gå ind på de amerikanske sider og se, hvad der vil ske i næste afsnit eller endda næste sæson. På denne side findes der links og oversigter til alle de største serier.

http://members.aol.com/soaplinks/index.html

WebOvision


Alt hvad du vil vide om tv og en masse ting du ikke ønsker at vide om samme emne. Her er en indgang til den glamourøse tv verden på alle niveauer. Der er tilmed også materiale om radio og trykte medier. Det er en side der dækker hele verden, så hvis du mangler adressen på en lokal radio i Letland er dette et godt sted at starte.

http://www.webovision.com/cgibin/var/media/sd/index.html


Social og sundhed


DOF


Uden at vide det har mange danskere støttet Projekt Ørn. Det er sket ved at alle der har købt et bestemt mærke (økologisk) mælk har givet 5 øre til projektet. 5 øre er ikke så meget, men samlet er det blevet til en hel del penge. På denne side kan man læse om det projekt, som man har været med til at støtte.

http://www.harmonie.dk/orn/


Home Security Facts


Sikkerhed i hjemmet kan være mange ting. Et af de emner der desværre bliver mere og mere aktuel er hvordan man sikrer sit hjem. På denne side kan man få råd om, hvordan man beskytter sin bolig imod ubudne gæster, brand og den slags ubehageligheder. Det er trist at der er brug for den slags sider, men hellere for meget sikkerhed end for lidt.

http://www.getsafe.com


Youth against Child Pornographics


Så snart man nævner at man arbejder med Internet begynder folk at spørge om man møder meget børneporno derude. På grund af mediernes sensationsjagt tror mange mennesker at man ikke kan se på 4 sider uden at de 3 af dem indeholder pornografisk materiale. I det hele taget må porno siges at være det der har skadet nettets ry allermest. Endnu mere alvorligt er selvfølgelig de uhyrligheder der ligger bag de billeder der til tider cirkulerer på nettet. På denne side er der en forening der har sat sig det mål at rense nettet for den slags modbydelighedder, en kamp som vi alle burde støtte.

http://home6.inet.tele.dk/monrad/main2.htm



Uddannelse


Matematik i folkeskolen


Hvis der skulle sidde nogle matematiklærere og mangle inspiration til undervisningen (eller hvis der er nogle elever der bare ikke kan få nok), så er der her en side der prøver at gøre matematikken mere levende. Her er opgaver, matematikkens historie og andre ting der kan gøre undervisningen lidt sjovere.

http://home3.inet.tele.dk/j_larsen/

Outlaw Academys


Hvis man ikke kan komme ind på en af de medieuddannelser der kræver enorme karakterer eller man bare vil beholde film som en hobby, kan man tage en masse kurser i filmforståelse og den slags. Et af disse kurser har en hjemmeside på denne adresse. Her kan man læse om hvilke kurser der bliver udbudt, hvilken vinkel emnerne vil blive betragtet fra og som en lille bonus hente et Twin Peaks inspireret tema til sin computer.

http://home8.inet.tele.dk/rebel/


Underholdning



Fan Asylum


Denne side er et samlingspunkt for en del forskellige fanklubber. De repræsenterer et meget stort spring i stilen, men det er da rart at se at de kan enes om at være på den samme side uden at ryge i totterne på hinanden. Her er alt fra den blødeste pop til den hårde heavy.

http://www.fanasylum.com


TV Guide


Hvis man ikke synes at de hjemlige tv-blade er store nok så kan man prøve kongen over dem alle, den amerikanske "the tv guide". Deres elektroniske udgave er meget stor og omfattende og da det er mange af de samme serier og programmer der bliver vist i dansk tv (og på satelit kanalerne), kan danske seere også finde meget stof om deres ynglingsprogrammer.

http://www.tvguide.com


Videnskab



Psykologi - Internettets hvem hvad hvor


Dette er en opslagsbog i psykologi. Udover en personoversigt er der som det mest brugbare et on-line leksikon i psykologi. Siden indeholder også et tidskrift og en masse andre nyttige ting, som kan hjælpe psykologisk interesserede.

http://www.psykologi.dk/




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Hewlett-Packard ApS
    Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

    Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

    20. august 2024 | Læs mere


    Det Digitale Produktpas

    Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

    21. august 2024 | Læs mere


    Cyber Security Summit 2024

    På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

    27. august 2024 | Læs mere