Lenovo afslutter overtagelse af IBM's pc-division

Den kinesiske pc-producent Lenovo meddelte søndag, at overtagelsen af IBM's pc-division nu er afsluttet. De første nye produkter ventes på markedet om få uger.

Lenovo har nu afsluttet overtagelsen af it-giganten IBM's pc-division. Det kinesiske selskab har betalt 10 milliarder kroner og bliver dermed verdens tredjestørste pc-producent, kun overgået af Dell og HP. Handlen er et af de største opkøb i udlandet, som nogensinde er foretaget af et kinesisk selskab, og den ventes at firedoble Lenovos omsætning.

Bestyrelsesformanden for Lenovo, Yang Yuanqing, mener ligefrem at der er tale om en »historisk begivenhed« for selskabet. De første nye produkter under Lenovos faner ventes på markedet allerede om få uger.

Samtidig har Lenovo bekræftet rygter om, at tre private investeringsfirmaer vil skyde penge i selskabet. Texas Pacific Group, General Atlantic LLC og Newbridge Capital LLC vil samlet investere næsten to milliarder kroner i Lenovo, som afholder ekstraordinær generalforsamling den 13. maj.

Det delvis statsejede Lenovo er fortsat børsnoteret i Hong Kong og har tilsyneladende ingen planer om at lade sig børsnotere i USA.

I 2004 havde IBM fem procent af pc-markedet med 6,8 millioner solgte enheder, ifølge Gartner, mens Lenovo allerede på dette tidspunkt lå på femtepladsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere