- Om ikke andet snyder vi computerne. Vi har valgt flere kreative løsninger, siger teknisk direktør i Banestyrelsen, Torben Kronstam, som er den øverst ansvarlige for at styrelsen kommer godt ind i det nye årtusinde. De vil ved årsskiftet have brugt ca. 50 millioner kroner på sagen. Alle systemer til sikkerhed og togdrift vil være klar til den første august 1999, og kun problemer udefra - for eksempel strømafbrydelse - kan give problemer for togene.
- Mit værste mareridt er, at tog holder stille på sporerne på grund af strømsvigt, så folk bliver tvunget til at holde nytår på skinnerne, siger Torben Kronstam til 2000Fokus.
Banestyrelsen er ansvarlig for statens jernbaneskinner. Fra Banestyrelsens kontrolrum dirigeres afgange, forsinkelser og sporskifter. Banestyrelsen står også for anlæg af nye jernbaner. Dermed er netop Banestyrelsen særligt udsat for år 2000-problemer.
Hvad kan der ske med et skiftespor ved uregelmæssigheder, kan der komme til at køre to tog på én strækning? Hertil kommer sporskifter, broer, signaler, sikringsanlæg, fjernstyringsanlæg, køreledningsanlæg, perroner, informationsanlæg, transmissionssystemer samt radio- og teleanlæg.
Banestyrelsens ansvarsområde er kolossalt, og deres 2000 parathed er af vital betydning for togdriften i Danmark. Der er 3.300 medarbejdere til at vedligeholde og sikre Danmarks i alt 2.349 kilometer jernbaneskinner.
Sikkerheden i højsædet
Torben Kronstam understreger, at det er en forudsætning at også DSB, elforsyning og telekommunikation fungerer ved overgangen til år 2000 for at togene kan køre. Men alle har forsikret, at betingelserne for sikker og stabil togdrift er i orden. Banestyrelsen har arbejdet konkret med år 2000-problemet siden sommeren 1997 og de har udpeget alle systemer, hvor der kan være problemer og opdelt dem i fire grupper.
Gruppe 1 omfatter systemer, der har at gøre med sikkerhed i togdriften. Denne gruppe er den mest vitale, og er højst prioriteret i forbindelse med 2000-problemet. Det drejer sig blandt andet om sporskifter og lyssignaler. Dernæst følger systemer til drift af blandt andet køreplaner og kommunikation. Gruppe 3 er Banestyrelsens interne administrationssystemer til løn, planlægning med mere. Endelig findes en række mindre væsentlige maskiner og programmer, gamle computere, kaffemaskiner med mere, som også skal forberedes eller udskiftes, men ikke nødvendigvis før årsskiftet.
Sikkerhed og drift klar til august
Selve styringen af toggangen sker ved hjælp af såkaldte "fail safe systems", der er opbygget sådan, at sikkerheden ligger ude på de enkelte strækninger. De har højere prioritet end fjernstyringssystemet, så det skulle være umuligt at fjernstyre togsæt til farlige positioner, som f.eks. at sende det ud på et spor, hvor der i forvejen er tog.
- Disse fail safe systems består af gammelt relæbaseret - det vil sige elektromekanisk - materiel, som i kraft af sin alder, ikke udgør nogen risiko i forbindelse med år 2000, fortæller Torben Kronstam.
- Disse systemer, og andre i gruppe 1, er alle gennemgået for år 2000-problemer, og der er truffet aftaler med leverandørerne om udbedring af de berørte systemer. Dermed er alle vitale systemer i Banestyrelsen 2000-klar til sensommeren. Det samme gælder systemer i gruppe 2, Banestyrelsens driftssystemer, siger Torben Kronstam.
Gruppe 3, der vedrører den interne administration, forventes klar ved årsskiftet. Det er her de største problemer har ligget. Systemet består af stationære pc'ere. Tidligere har banestyrelsen benyttet sig af DSI software, men har gennem de sidste fem år udskiftet med Office.
- Alle gamle databaser vil inden årets udgang være konverteret fra DSI til Officeformatet, oplyser Torben Kronstam. Eneste undtagelse er et par meget store databaser med gamle journaler og andre oplysninger, som sjældent skal bruges. De vil blive lagt over i en 2000-sikret DSI løsning, som vi køber et par licenser til i tilfælde af, at vi skal hente oplysninger, siger han.
Skruer tiden tilbage
I et enkelt tilfælde har Banestyrelsen valgt at skrue tiden tilbage til 1996, som var sidste skudår. En løsning som via intensive tests har vist sig at holde, ifølge Torben Kronstam. Det eneste "uldne" er, at datoen på udskrifter og skærmbilleder vil være forkert, mens selve styringen af strøm til tognettet vil være uberørt af datoproblemet. Det drejer sig om en række såkaldte Omformer-Centraler, der kanaliserer kørestrømmen fra elværkerne videre til de københavnske S-toge. De er ved at blive skiftet ud, og udskiftningen ventes først at være gennemført i midten af år 2000. For at undgå at skulle 2000-sikre systemer, som alligevel er i pensionsalderen, har man valgt den utraditionelle løsning. Besparelse: cirka 700.000 kroner.
Hvis der op til årsskiftet alligevel viser sig problemer med sikkerhedssystemer eller elforsyning, forestiller Torben Kronstam sig, at man kunne køre alle tog til perron og lade dem holde der med åbne døre i tidsrummet omkring midnat. På den måde vil Torben Kronstam - i tilfælde af elafbrydelser - formindske risikoen for, at folk sidder fast ude på strækningerne uden lys og uden mulighed for at kunne komme ud af toget.
DSB med på vognen
Henning A. Pedersen fra DSBs IT-afdeling venter heller ikke problemer med hverken materiel eller informationssystemer på skæbnenatten. DSB har været i gang med 2000-problemet siden begyndelsen af 1997, og har efter gennemgang af sine systemer fundet ud af, hvor der er fejl og hvordan de kan rettes.
Efter planen vil alle systemer være klar til første juli. Derefter vil man teste dem grundigt igennem frem til oktober.
DSB har ladet det være op til de enkelte afdelinger, blandt andet S-togsdivisionen, at planlægge og løse sine egne 2000-problemer. De i alt 13 forskellige divisioner i DSB har udpeget hver ét medlem i en styregruppe, som med månedlige rapporter løbende redegør til ledelsen om løsningen af 2000-problemerne.
Fordi man i DSB allerede gik i gang med opgaven i starten af 1997, har man ikke haft problemer med at få kvalificeret arbejdskraft til at rette systemerne, ligesom DSB´s egne IT-medarbejdere har været flittigt brugt, oplyser Henning A. Pedersen.
DSB regnede oprindeligt med at skulle bruge cirka 50 millioner på at forberede sig på år 2000, men de har indtil nu kun brugt cirka 40 millioner kroner. Hvis ikke der sker noget uforudset, regner DSB med at resten af de afsatte penge ikke bliver brugt - det vil sige en besparelse på 10 millioner kroner.
Henning A. Pedersen fortæller, at DSB ikke har haft store problemer med sine togsæt og lokomotiver, da både IC3 og de gamle røde lokomotiver er enten 2000-sikret fra leverandørens side eller uden problemer. Resten af materiellet, gamle lokomotiver, rangérlokomotiver og andet lignende udstyr har slet ikke indbyggede datasystemer.
Venter kun småfejl
Selv om DSB melder alt klart allerede til oktober, har man naturligvis en nødplan liggende. Går noget galt, vil perronerne vrimle med venlige ekstraindkaldte DSB medarbejdere, der vil gøre alt for, at passagererne får information om forsinkelser og aflysninger. DSB holder også visse af deres gamle systemer i live, så man kan gå tilbage til dem i en nødsituation.
- Der kan højst blive tale om, at prisen på en ristet pølse i Ringsted ikke er den samme som i Aalborg, men alt der har at gøre med sikkerhed og billetter, reservationer og lignende, er klart og færdigtestet den første oktober. Man kan altså roligt køre i tog, også efter første januar næste år, lover Henning A. Jensen
Denne artikel er skrevet af Adam Hvidt og bragt i samarbejde med
2000Fokus.
