Alarmknapperne begyndte at lyse efter en hacker brød ind i en database med Second Life's 650.000 brugere. Og fordi man ikke nøjagtigt vidste, hvilke personlige data, der var blevet kigget på, valgte man at bede alle brugere om at ændre password.
Databasen indeholdt navne, adresser, passwords og krypteret information om kreditkort.
Linden Lab, som har skabt Second Life, beroliger brugerne med, at databasen ikke indeholdt ukrypteret kreditkort-informationer.
Linden Lab har opdateret sine sikkerhedsforanstaltninger og hjulpet de medlemmer, der havde glemt eller smidt deres password væk.
Second Life er en online-verden, som tillader brugerne at udleve en anden eksistens og udforske Second Life-verdenen.
Brugerne kan købe virtuel jord og bygge et hus eller tage del i oplevelser, de aldrig ville opleve i det virkelige liv.
Mere end 286.000 har været logget ind på Second Life de sidste to måneder