SAS-kunder med Bluetooth telefon kan inden for kort tid få løbende opdateringer på afgangstider, gate informationer og forsinkelser via mobiltelefonen. Bluetooth projektet skabes af SAS i samarbejde med Ericsson, skriver CNN Danmark.
- Det betyder, at passagererne får personlig information, fordi informationerne er koblet sammen med den rejsendes booking, fortæller Jan Olson, som er vicedirektør i SAS-afdelingen Product and Service Development til CNN.
I første omgang installeres Bluetooth projektet i Stockholms Arlanda lufthavn, hvor ti regelmæssige rejsende udstyres med Bluetooth telefoner.