Google vil være mobiloperatør

Google er parat til at byde mere end 25 milliarder kroner for licenser til mobiltelefoni i USA.

Mens Apple er ved at forvandle sig til en producent af mobiltelefoner med sin iPhone, kommer Google måske snart på banen som mobiloperatør. Google er parat til at byde mere end 25 milliarder kroner ved en kommende auktion over mobil-licenser i 700 MHz-frekvensbåndet i USA. Søgegigantens fremstød tolkes som et direkte angreb på Verizon Wireless og Apple-partneren AT&T, der dominerer det amerikanske mobilmarked.

»En lille gruppe af koncerner kontrollerer i dag frekvenserne for telefoni og datatransmission. Forbrugerne kan derfor kun vælge mellem meget få udbydere,« siger Google's Chris Sacca.

Målet for Google er angiveligt at presse priserne ned og dermed gøre det billigere at få mobil adgang til internettet, hvilket så igen kunne øge trafikken hos Google og skaffe firmaet flere reklameindtægter.

Google forlanger, at mobilnettene skal åbnes, så forbrugerne ikke længere er bundet til at anvende software eller udstyr fra bestemte producenter for at komme på nettet. De mobile net skal fungere som en tredje adgangsvej til internettet på linje med kabel- og fastnettet. Licensejerne skal desuden have mulighed for at videresælge kapacitet i mobilnettet til tredjeparter.

Strategien om åbenhed i mobilnettene uden begrænsninger for forbrugerne lyder som et angreb på Apple, hvor iPhone-køberne netop er bundet til at anvende AT&T's net.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere