Når cyberkriminelle går til angreb mod europæiske informationssystemer, skal landene stå sammen og hjælpe hinanden.
Det er hovedtanken bag et nyt forslag fra EU-Kommissionen. Unionens embedsmænd foreslår at få et nyt direktiv, hvor landene bliver forpligtet til at reagere på nødråb fra andre lande i tilfælde af it-angreb. Forslaget handler om, at landene døgnet rundt skal være klar til at hjælpe hinanden. Der er allerede nogle muligheder for, at EU-landene døgnet rundt kan kontakte hinanden, og dette beredskab skal kunne komme i brug i tilfælde af cyberangreb, lyder forslaget. EU-Kommissionen vil desuden stramme de tidsfrister, som landene har til at yde hinanden hjælp.
Hjælpen kan eksempelvis være nødvendig, hvis et land oplever et Denial-of-service-angreb, hvor et botnet lammer internettet i et land eller et område ved at sende enorme mængder af forespørgsler.
Forslaget, der blev lanceret torsdag, kræver desuden hårdere straffe til en cyberkriminelle. EU-Kommissionen foreslår desuden at oprette et system til registrering og sporing af it-angreb.
EU-Kommissionen vil desuden ændre i reglerne for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA), som blev oprettet for seks år siden. Embedsmændene ønsker at give ekstra penge til agenturet, men vil tilsyneladende ikke ændre væsentligt i dets opsætning. I dag er det primært politisamarbejdet Europol, der står for den specifikke efterforskning i it-kriminalitet, mens ENISA har en rådgivende funktion.
Forslaget om et styrket cybersamarbejde ligger i et direktiv, som EU-Parlamentet og EU's medlemslande skal godkende, før det træder i kraft. Derefter skal landene implementere direktivet som national lovgivning. Forslaget om at styrke ENISA er en forordning, der vil gælde med det samme, hvis den bliver vedtaget.