Hjemmets første computer er en bærbar

For et par år tilbage fik hjemmet først en stationær computer og sidenhen en bærbar. Nu er det lige omvendt.

Friske tal fra den amerikanske detailhandel viser at to ud af tre solgte computere er bærbare. Pc-producenten Packard Bell bekræfter at de bærbare pc'er har taget markedsandele fra de stationære computere i det indeværende år, men ser samtidig en anden tendens; i fjerde kvartal er salget af stationære modeller faktisk øget i Skandinavien med 100 procent.

Packard Bell mener at forklaringen kan være, at den stationære ikke længere er den første maskine, der kommer ind i hjemmet. Først køber man en bærbar, og så anskaffes en stationær, når kravene til pc'en vokser.

»Tidligere var det den bærbare maskine, der var pc nr. 2. I dag er det omvendt. Først anskaffer kunderne sig en bærbar pc. Efter et stykke tid indser de, at de har brug for en anden type maskine til de mere avancerede opgaver - en maskine, der har plads nok. Så anskaffer de en ny stationær pc derhjemme,« siger Niels Bjørling, der er nordenchef hos Packard Bell.

Når de tungere maskiner oplever en renæssance netop i juletiden kan det skyldes, at familierne tænker på multimedia og spil, hvor bærbare stadig ikke kan konkurrere med desktop-modellerne.

»I årets tre sidste måneder har vi set en overraskende stor stigning i stationære pc'er. Multimedia-brugen er sandsynligvis en stor del af forklaringen på denne vækst. De bærbare pc'er er rigtig gode til mange formål, men med langt mindre hukommelse og ikke helt så gode grafikkort kunne det se ud til, at der er en del, der nu supplerer pc-parken med en stationær pc,« siger Niels Bjørling.

Han tilføjer at stationære pc'er især er populære hos privatbrugerne, mens den bærbare computer fører an på erhvervsmarkedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere